Hvordan får man etableret altaner på en ejendom på Frederiksberg?

Frederiksberg er som en by i byen kendt for at være en del af hovedstaden med flotte, velartikulerede bygningsfacader af høj arkitektonisk kvalitet.

Når man udarbejder altanprojekter til ejendomme på Frederiksberg, skal man derfor være særlig opmærksom på den bymæssige sammenhæng man arbejder med. Baren er i kommunen sat højt, og idéen er at ethvert byggeprojekt skal leve op til en høj standard og bidrage positivt til den omkringliggende arkitektur.

Hos Altana har vi rigtig gode erfaringer med de specifikke krav og forventninger som stilles til altanprojekter i Frederiksberg kommune.

Frederiksberg: Stor interesse for altaner

Frederiksberg er den tættest befolkede kommune i Danmark. Derfor er det heller ikke svært at forestille sig at mange Frederikbergensere ønsker sig en altan, som kan tilføje et lille udendørs frirum til deres lejligheder i byen.

Kommunen fortæller i sin “altanmanual” at de er positivt stemt overfor altanbyggerier på Frederiksberg, og med udgivelsen af manualen, har de forsøgt at imødekomme borgere som ønsker at komme igang med et altanprojekt.

Men selvom kommunen er positivt stemt overfor altanprojekter, så er Frederiksberg faktisk den del af hovedstaden hvor det er sværest at få byggetilladelse. Det vidner om at man i Frederiksberg kommune har en særlig følsomhed overfor bydelens fine og historiske arkitektur, og det er kun anderkendelsesværdigt at der sættes høje krav til byggeprojekter.

Hos Altana har vi masser af Frederiksberg-projekter i baggagen og dermed rigelig erfaring med at finde løsninger på de krav der stilles i Frederiksberg kommune.

Generelle forholdregler for altanbyggeri på Frederiksberg

Når man søger om at etablere altaner på Frederiksberg, er der en række regler og krav, man skal leve op til. Nogle af disse er overordnerde, generelle regler, som i princippet gælder for hele Danmark, mens andre er specifikke for Frederiksberg kommune, eller for de individuelle lokalplaner i kommunen.

Bygningsreglementet

Bygningsreglementet er det overordnede lovgrundlag for alt byggeri i Danmark. Hvert 2-3. år opdateres det med nye krav til blandt andet brandsikkerhed, isolering, tilgængelighed, generelle regler for konstruktion og meget mere.

Specifikt for altaner, er der en rænkke ting som man skal tage højde for, og dette gælder sådan set for Frederiksberg, så vel som i hvilken som helt anden dansk kommune.

Specifikt i forhold til altan-projekter, er nogle af de primære ting, vi skal leve op til blandt andet:

  • Brandsikring af altanerne med brandhæmmende materialer, forhindring af at ilden spreder sig, og adgangsveje for brandvæsnet.
  • Børnesikring af altan-værnet, som skal være minimum 1 meter højt, have en maksimal afstand mellem balustre på 12cm, og være konstrueret på en sådan måde at børn ikke kan klatre på det som en “stige”.
  • Dagslysberegninger som dokumenterer at altanen ikke forhindrer øvrige lejligheder i at få tilstrækkeligt med direkte eller indirekte sollys.
  • Der skal bruges klima-rigtige materialer, glas med høj isoleringsværdi i altandøre, samt konstruktioner hvor der undgås unødvendige kuldebroer.
  • Der skal sikres niveaufri adgang fra lejligheden til altanen, så man kan komme ud på altanen, også hvis man sidder i kørestol.

Samt mange flere ting.

Nogle af kravene herover kan der i nogle tilfælde dispenseres for. I visse tilfælde har vi for ekesempel måttet gå på kompromis med den niveaufrie adgang for at altanen følger facadens gesimsbånd og øvrige linjer.

Det skal dog siges at det er langt fra alle regler der kan dispenseres for.

Lokalplaner og generelle regler for Frederiksberg

Udover de overordnede regler i bygningsreglementet, har Frederiksberg kommune en række specielle krav, der skal leves op til.

For mange områder på Frederiksberg, vil der være specifikke lokalplaner, som går i dybden med kvarterets overordnede artikentoniske kvaliteter, udtryk, historie og meget mere. Lokalplanen kan være ret detaljeret og i nogle tilfælde fortælle ret konkret hvad man må og hvad man ikke må, når man etablerer altaner.

Det er dog ikke alle steder på Frederiksberg, hvor man kan referere til en lokalplan. Her vil kravene i højere grad være stillet på basis af en individuel vurdering fra kommunen.

Generelt for Frederiksberg er der nogle overordnede regler, der gælder i langt de fleste tilfælde:

  • Altaner skal som udgangspunkt etableres mod gården. Gadealtaner kan kun etableres i særlige tilfælde, hvor de kan passe ind på bygningshjørner, mellem karnapper, i udsparringer i muren, eller erstatte tidligere altaner, der allerede har været på facaden.
  • Altaner kan ikke etableres på fredede bygninger, eller på bygninger der har en SAVE-værdi  på under 4 (og er “bevaringsværdige”)
  • Altaner skal placeres i lige lodrette og vandrette linjer på facaden og ikke sidde forskudt for hinanden.
  • Materialer og udformning af altanerne skal tilpasses, så de imiterer facadens ornamentering, farve og tekstur.

Uanset om en ejendom er omfattet af en lokalplan eller ej, vil byggetilladelsen i høj grad være betinget af en individuel vurdering fra kommunens byggesagsbehandlere.

Hos Altana har vi i vores arbejde med Frederiksberg kommune erfaret at kommunens sagsbehandlere er detaljeorienterede og går i dybden med materialet, ofte ned til profileringen af en vinduesramme eller tykkelsen af værnets baluster. Vi deler i høj grad denne fokus for detaljen, og bestræber os altid på at imødekomme krav og afsøge muligheder bedst muligt, for i fællesskab med kommunen og bygherre at finde den bedste og smukkeste løsning.

Frederiksbergs krav til altanen afhængig af placering

Altanens placering er en væsentlig faktor, når Frederiksberg kommunes byggesagsbehandlere vurderer ansøgninger om byggetilladelser for altanprojekter.

Der bliver for eksempel opsat rigtigt mange altaner i Frederiksbergs baggårde, mens gade-ataner, og til en vis grad altaner på gavle, er væsentligt sværere at få byggetilladelse til.

Altaner på gadefacader

I Frederiksberg kommunes “altanmanual” nævnes det direkte at der som udgangspunkt ikke gives byggetilladelse til opsætning af altaner på gadesiden af kommunens ejendomme.

Der er dog undtagelser til denne regel, og i visse tilfælde, hvor altanen er tilpasset facadens ornamentik, kan det lade sig gøre, hvis placeringen på facaden også er rigtig.

Ofte vil man på Frederiksberg kunne opsætte altaner på afskårne hjørner, hvor bygningen har en udformning der er specielt velegnet til altaner.

Der kan også være tilfælde hvor facaden har nogle indbyggede relieffer, udsparringer eller karnapper, hvor en altan kan indarbejdes i facadens form uden at den ser fremmed ud i forhold til den eksisterende arkitektur.

Gadealtaner på Smallegade 40, hvor betonaltanerne er passet ind i facadens relief.

Der vil dog altid være høje krav til at altaner mod gaden er fremstillet i materialer, der svarer til ejendommens ornamentik og til de byggematerialer man ville have brugt hvis bygningen var født med altanen. I mange tilfælde vil dette indebære at værnet skal fremstilles i smedejern og altanbunde på gadesiden vil næsten altid blive fremstillet i beton, der i modsætning til stål kan udformes med profiler, udsparringer og former der “taler samme sprog” som den eksisterende facade.

Altanbunde i beton, og et speciallavet helsvejst værn, klar til at blive monteret på Hostrupsvej

Udover placeringen og materialerne, spiller altanens størrelse også en vigtig rolle. Altaner der monteres på gadesiden på Frederiksberg, er størrelsesmæsseigt relativt beskedne. Disse altaner vil ikke overstige en dybde på 1 meter, og gadealtaner der er længere end omkring 2-2,5 meter hører til sjældenthederne.

Altaner på gårdfacader

Hvor gadefacader på Frederiksberg ofte er prydsfacader, der kræver meget af altanens udformning og materiale, er gårdfacader meget mere praktiske og minimalistisk opbygget.

Dette betyder at man på gårdsiden kan montere altaner lidt mindre konservativt.

Frederiksberg har dog regler for at gårdfacader skal placares i ensartede, lodrette ranker og at sigtelinjer mellem de forskellige altaner skal flugte.

Flotte, minimalistiske altaner i ensartede lodrette ranker på Nordre Fasanvej 171

Generelt må altanerne heller ikke overstige en maksimal længde på 3,5 meter og en dybde på 1,5 meter. Der er dog visse undtagelser for denne regel, hvis det giver bedre mening at lade altanen nå hen til trappetårn, vinduespiller eller andet.

I gårdrummene kan man lave altanerne i stål frem for beton, men altanerne skal have en simpel udformning, hvor eksempelvis trækstænger indordner sig altanens volumen uden at række op over værnet. Søjler og andre bærings-principper der går ud over selve altanen kan derfor heller ikke godkendes.

På Frederiksberg er det også vigtigt at altandøre udofrmes efter samme principper som de vinduer de afløser. Dette betyder at dørene designmæssigt skal indkorporere nogle af de sigtelinjer og den symmetri der findes i vinduerne, selvom de ikke har en reel funktion i døren. Eksempler på dette kan være lodrette poster mellem gående og stående dør, samt snydesprosser som monteres på dørbladet der, hvor vinduerne har en vandret post. (Læs mere om udofrmningen af altandøre her.)

Altaner på gavlfacader

På Frederiksberg findes der både fritstående gavle som har karater af gårdfacader og gavle som mere ligner gadefacaderne i deres udsmykning. Alt afhængig af typen, vil et altanprojekt blive vurderet derefter.

Generelt er der mulighed for at etablere altaner hvis der i forvejen sidder vinduer i gavlen, mens det er mindre sandsynligt at man får lov til at etablere nye huller i murværket hvis der ikke i forvejen er åbninger.

Man skal dog være opmærksom på at gavle ofte ligger i matrikelskel, og at en altan ikke må overstige en skellinje.

Tagaltaner

Det kan godt lade sig gøre at få tilladelse til at etablere tagaltaner på Frederiksberg. Der kan også dispenseres fra reglen om at altaner skal monteres i lodrette linjer, da dette ofte ikke er muligt med en tagaltan, der må indordne sig tagets konstruktion.

Som udgangspunkt må tagaltaner dog kun visuelt udgøre små indgreb. Altanerne kan ikke have den samme udkragning som de øvrige facadealtaner, og dens volumen bør ikke overstige den kvist, den placeres foran, så den ikke laver et “hul” i tagfladen.

Det er generelt heller ikke muligt at etablere mansardaltaner, der skærer sig ind i murkronen og bryder gesimsbåndet i toppen af murværket.

Altaner i stueetager

Altaner i stueetager er sjældendt en mulighed på Frederiksberg, da de optager for meget plads i terræn-niveauet. I store gårdrum eller i andre specielle situationer kan det dog lade sig gøre.

I stueetagen ser man derimod ofte at der er monteret franske altaner eller trappenedgange i stedet for facadealtaner.

På Smallegade 40 har Altana etableret søjlebårne terrasser i stueetagen i gårdrummet.

Bygninger fra efter 1940

Hvor de fleste ejendomme på Frederiksberg er fra perioden omkring århundredeskiftet, findes der også en del bygninger fra efter 1940’erne.

Forskellen på de to perioder er, at man i 1940’erne og fremefter byggede i en langt mere minimalistisk stil, hvor facaderne havde mindre ornamentik og detaljering. Langt flere ejendomme fra perioden blev også bygget med indbyggede altaner. Dette betyder at bygninger fra 1940 og senere i mange tilfælde kan få tilladelse til altaner, hvor det på ældre ejendomme ikke ville have været muligt.

Nye altaner til en lidt nyere ejendom på Henrik Ibsensvej 17-19 der før havde gamle betonaltaner.

I nogle tilfælde vil ejendomme af denne type stadig fremstå med betonaltaner af ældre dato. Vi ser for tiden at rigtigt mange af disse altaner er nedslidte og gennemtæret af vejr og vind, og i mange tilfælde udgør de en sikkerhedsrisiko på grund af deres tilstand.

Selvom disse hensyn ikke giver anledning til at der dispenseres for nogle af kravene til byggetilladelse, kan de være en rigtig gode grund til at overveje at få udskiftet en ejendoms altaner. (Læs mere om nedstyrtningstruede altaner.)

Kontakt Altana for mere info

Har du spørgsmål til hvordan man kan etablere altaner på ejendomme på Frederiksberg, eller måske noget helt andet? Så tøv ikke med at kontakte os hos Altana!