Altandøre - Materialer, udformning, materialer - Få svar på dine spørgsmål!

Skal man have en altan, får man også brug for en altandør.

Og selvom det er altanen og ens nye frirum man går og drømmer om, så er døren, dens materiale, udformning og øvrige specifikationer faktisk ret vigtige.

En altandør er nemlig mere end bare en dør. Læs mere her!

Hvor skal altandøren sidde?

Når vi projekterer nye altansager for at indhente byggetilladelse hos kommunen, tager vi altid udgangspunkt i den eksisterende ejendoms fremtoning. Her er vinduernes størrelse og placering ret vigtig.

Det er derfor kun i meget sjældne tilfælde at vi laver nye huller i murværket til etablering af en altandør. I langt de fleste tilfælde vil vi tage udgangspunkt i et eksisterende vindueshul.

I praksis vil altandøren have samme bredde som det gamle vindue, den vil nå op i samme højde som overkanten af det gamle vindue, og den vil have lige så mange fag-inddelinger.

Når nu vi bruger et eksisterende vindueshul, er placeringen af selve altanen derfor afhængig af hvordan facaden ser ud.

I visse tilfælde vil altanen dog dække over to vinduer. Det er dog ikke altid at lejlighedens beboer selv får lov til at vælge hvilken af de to vindueshuller der skal etableres dør i, da der kan være sat krav enten fra kommunen eller foreningen.

Hvilken altandør passer til mit altanprojekt?

For at ejendommens facade fortsat skal se harmonisk ud udefra, er det vigtigt at de eksisterende linjer bliver respekteret bedst muligt.

Vi vil derfor altid bestræbe os på at altandøren skal ligne det vindue der sad i facaden i forvejen. Dette er også i de fleste tilfælde et krav for at kunne få byggetilladelse.

Med andre ord, kan man ikke bare sætte et 3-fags dørelement i et sted, hvor der sad en dannebrogsvindue før, og har de eksisterende vinduer en bestemt inddeling af poster og sprosser, så skal disse, som udgangspunkt, føres videre over i den nye altandør.

Dørleverandører

Hos Altana bruger vi et væld af forskellige dørleverandører. Dørproducenterne har alle forskellige produkter og detaljer, og afhængig af altanprojektet er det nogle gange mere oplagt at bruge en leverandør frem for en anden.

Generelt vælger vi altid en dørproducent, der laver sine døre i Danmark. Blandt de producenter vi ofte bruger figurerer blandt andre Krone, IdealCombi, Outrup og KPK, som hver især har deres forcer.

Vi vil i visse tilfælde også samarbejde med mindre snedkerier og dørproducenter, når der er særlige krav til dørenes udformning, som andre producenter ikke kan levere.

Typer af altandøre

Hvilke forskellige typer af altandøre findes der så?

De altandøre som vi primært bruger, kategoriseres af mange dør og vinduesproducenter som “vinduesdør” eller en terrassedør med smalle rammer.

Når vi specifikt vælger døre med smalle rammer, er det fordi en terrassedør almindeligvis vil være lavet af rammer i en lidt større dimension end hvad man bruger til vinduer. Dette skyldes at en dør er en del tungere end et vindue, og at den derfor har brug for at være konstrueret lidt kraftigere.

For os er det dog vigtigt at altandørene ligner de eksisterende vinduer. Vi vælger derfor altid døre med smalle rammer, og når man bruger samme dør-bredde som de eksisterende vinduer, er de smalle rammer også rigeligt.

1 – 2 – 3, eller flerfags døre

I de fleste af vores altanprojekter, bruger almindelige 1, 2 eller 3-fags døre. Disse monteres hvor der før sad et vindue med samme fag-inddeling. Ofte vil disse være af typen med en vandret sprosse placeret cirka i 5/8 af vinduets højde. I to-fags versionen er dette vindue bedre kendt som et “dannebrogs vindue”.

En 3-fags dør på Viborggade. Facaden er her klar til montering af altaner.

Fælles for flerfags dørene er at fagene, eller felterne som elementet består af, som regel er lige brede. Der findes dog en variant af 3-fags vinduet hvor de to yderste fag er smallere – denne type går ofte under betegnelsen “Frederiksberg vinduet”. Vi ser dem dog i hele København.

Frederiksberg døren

Man ser ofte Frederiksberg-vinduer på de lidt mere ornamenterede gade-facader på ejendomme fra anden halvdel af 1800-tallet rundt omkring i København – og på Frederiksberg.

Vinduet karakteriseres ved at det har et bredere midterparti, mens de to fag i siden er lidt smallere, hvilket skaber en fin symmetri.

Når der i forvejen er frederksbergvinduer, kan man godt regne med at der skal monteres altandøre som ligner. Dem kalder vi frederiksbergdøre.

Frederiksbergdøre på hjørnet ved Mysundegade

I de fleste tilfælde vil en frederiksbergdør ikke have nogen sprosse eller lodret post i midterpartiet, hvilket betyder at dør-partiet i midten skal åbne i fuld højde, og ikke har noget separat vindues-parti i toppen.

Partierne i siden er relativt smalle, og ofte vil disse blive til enten faste partier, eller til vindues-partier, der enten går til gulv, eller som bliver udstyret med en flot fyldnigsplade i samme høje som brystningen der før var under vinduet.

Cafédøren

En cafédør er en 3-fags dør, hvor to fag kan åbne, som på en almindelig 3-fags dør, men hvor det midterste fag er hængslet på et tredje fag der også kan åbnes. Normalt vil det tredje parti i en 3-fags dør være et fast vindues-parti, som ikke kan åbnes, men i dette tilfælde vil de to fag kunne åbnes op sammen.

Det er dog vigtigt at pointere at en cafédør ikke er en “foldedør” som kan foldes helt sammen og nemt pakkes af vejen. Grundet dørens tykkelse og dimensioneringen af hængslerne, vil de to dør-blade ikke kunne foldes helt sammen, og man kan ikke komme udenom at de stadig vil fylde en del, når døren står åben.

Her vil mange måske indvende at der jo findes rigtige foldedøre, som netop kan pakkes helt af vejen. Og det er rigtigt, men disse er beregnet til nybyggeri og restaureringsprojekter, hvor der ikke stilles krav til at den nye dør skal imitere de eksisterende vinduer. I praksis vil en moderne foldedør se en del anderledes ud end et traditionelt 3-fags vindue i træ, og den vil ikke passe ret godt til en ældre facade.

Hvad med skydedøre?

Ind imellem bliver vi spurgt om muligheden for at få en skydedør i stedet for en almindelig dør.

Vi forstår godt idéen, da det ville være en god måde at spare plads på, men desværre kan vi ikke tilbyde skydedøre til vores altanprojekter.

Skydedøre kan laves på mange måder, men uanset hvordan man forestiller sig det, ville det være et meget stort indgreb, som ikke ville se ret pænt ud udefra.

Åbneretninger og vinduer

Når man får altan, og dermed ny altandør, skal man i visse tilfælde selv vælge hvordan man ønsker at døren skal åbne.

Når vi taler om døråbninger, bruger vi ordene “gående”, “stående” og “faste” dørpartier.

  • Et “gående” dørparti er den primære dør, eller den dør, der åbner som den første. Det er først når dette dørblad er åbent, at den “stående” dør kan åbnes.
  • Det “stående dørparti er den sekundære dør, der kun kan åbnes når den primære dør er åben. I nogle tilfælde har den stående dør ikke selv noget dørhåndtag, men lukkes med skyderigler i top og bund af dørrammen.
  • Et “fast” parti er i princippet bare et vindue der går til gulv. Dette har ikke hængsler monteret, og kan ikke åbnes. Ofte vil der dog være et lille vindue over det faste parti som kan åbnes.
  • På dør-elementer, der har mere end 3 fag, vil der normalt kun være et gående og et stående element. Det vil sige at alle resterende partier vil være faste partier.

En dør som kun har et enkelt fag, har selvfølgelig også kun et dør-blad. Hvis man skal have en 1-fags dør, kan man vælge om hængslerne skal side i højre eller venstre side. Det samme gælder frederiksbergdøre, hvor det kun er det midterste parti der kan åbnes, og de to fag i siden vil være faste partier.

Hvordan vælger man så den bedste dør-åbning?

Hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge, kan du tage en snak med Altanas opmåler når han kommer for at måle op til din nye altandør.

Her er dog nogle ting, du kan overveje før du træffer et valg:

  • Er der inventar eller møbler indenvendigt, som kommer i vejen for en bestemt døråbning?
  • Hvor meget plads vil den gående (primære) dør kræve ude på altanen for at åbne? Hvis din døråbning er i den ene side af altanen, kan det være en fordel at placere det gående dørblad helt ude i siden, for at undgå pladsspild på altanen. Er døren derimod i midten af altanen er dette mindre vigtigt.
  • Hvis den gående dør engang imellem skal stå på klem for udluftning, er der så en bestemt retning som er mindre støjende eller blæsende?
  • Åbner alle andre døre i din lejlighed allerede på en bestemt måde?

Disse er alle ting, som vi hører kunder overveje når de vælger døråbningen til deres nye altandør. I sidste ende er det dog op til den enkelte, og den rigtige løsning for en person er ikke nødvendigvis det samme for en anden.

Hvad med en indadgående dør?

I nogle tilfælde, vil vi kunne montere en indadgående dør i stedet for en udadgående dør.

Dette kan være en fordel hvis altanen er meget lille, og hvis man foretrækker at den skal optage pladsen inde i lejligheden i stedet for ude på altanen når den åbner.

Indadgående døre er dog ikke altid den bedste løsning. Indadgående døre har for eksempel en tendens til at være lidt mindre vandtætte end udadgående døre, og blæser der krafig regn ind mod døren, kan der komme lidt vand ind.

Derudover fylder indadgående døre lidt mere på indersiden af karmen, hvilket betyder at døren skal kunne gå fri af lysningsplader. Ofte vil dette betyde at panelerne skal udskiftes til nogle tyndere og dette representerer selvfølgelig en ekstra udgift.

Til sidst skal det også nævnes at indadgående og udadgående døre ikke ser helt ens ud udefra, da der er mere karm og mindre dørramme synligt. Sidder den indadgående over eller under en almindelig udadgående dør, kan det i visse tilfælde springe lidt i øjet at dørene er forskellige.

Altandørens detaljer og specifikationer

Der er et væld af muligheder hvad angår udformning, detaljering og tilbehør til en altandør. Nogle af dem er betinget af dør-typen eller materialet, andre kan være betinget af byggetilladelsen, og så der selvfølgelig også nogle ting man selv kan vælge som beboer.

Profiler

På de fleste døre og vinduer vil kanter på karme, rammer, sprosser og poster have en eller anden form for profilering.

Grunden til at man ikke bare lader elementet stå med en skarp kant er for det første at skarpe kanter er meget skrøbelige. Ved almindelig brug og slitage, ville malingen blive slidt og træet begynde at splintre ret hurtigt. En anden grund er selvfølgelig at det ser pænere ud når kanten er bearbejdet.

Den typiske profilering er en lille runding som har en radius på cirka 5mm og en lille kant på begge sider. Den går under mange navne – nogen kalder den en almue-profil, andre en profil-kehl, men det er det samme man taler om.

Denne profil har været brugt i flere hundrede år, og den passer godt ind de fleste steder.

I andre tilfælde vil man bruge en simplere, mere minimalistisk profil, som en 45 eller 60 graders fas eller en skrå kant. Det er ikke så ofte at vi bestiller døre med denne profilering, men den kan være et godt valg til funkis-ejendomme og andre mere strømlinede og minimalistiske bygninger.

Træemnerne som tilsammen udgør en altandør

En altandør består af mange forskellige elementer. Her går vi lidt mere i detaljen med de forskellige træ-dele.

Bundtrin

Der er rigtigt mange måder at opbygge en altandør på.

Nedefra starter vi med et bundtrin, som er den nederste del af selve karmen. I mange tilfælde vil vi vælge et bundtrin i hårdttræ, eller mere præcist mahogni. Bundtrinnet er generelt den eneste del af døren, der er lavet i hårdttræ, hvor resten er lavet i fyr. Dette skyldes at bundtrinnet skal kunne holde til at man går på det i rigtigt mange år, og her er mahogni noget mere slidstærkt end fyr.

Et bundtrin i hårdttræ er cirka 45mm højt. Vi skal dog leve op til krav fra bygningsreglementet, der pålægger os at sørge for “niveau-fri adgang” så vidt muligt. Rent formelt betyder dette at bundtrinnet ikke må være mere end 25mm højere end gulv-niveauet. Vi vil derfor som udgangspunkt altid sænke døren en smule, så cirka halvdelen af bundtrinnet monteres under gulv-niveau.

I visse tilfælde er dette dog ikke muligt. Vi vil derfor i disse situationer bruge et bundstykke i enten aluminium eller et komposit-materiale, som i sin fulde højde ikke overstiger 25mm.

Karm og poster

Selve dørkarmen består af 4 stykker træ, hvor bunden er selve bundtrinnet. Det er dørkarmen der rent fysisk monteres i dør-hullet, og dørbladene hænges på hængslerne, som er monteret i karmen.

På karmen kan der være lodrette poster, som er den del, der adskiller dørpartierne. Ofte vil vi dog montere selve denne post, som et “snyde” element på selve dør-rammen, så døren visuelt har samme linjeføring som vinduerne, men hvor posten følder med ud når man åbner døren.

Ligeledes kan der på tværs af karmen være en vandret post. Over den vil der så blive monteret små vinduespartier, der kan åbne uafhængigt. I mange tilfælde vil den vandrette post dog også være integreret i selve dørbladet, så døren kan åbne i fuld højde.

Dørramme og spændstykke

Selve dørbladet er opbygget af en dørramme med glas.

Bunden af dørrammen kaldes et spændstykke. Af konstruktive årsager er denne del af dørrammen som regel dimensioneret højere end de øvrige dele af rammen og i visse tilfælde vil den endda bestå af to stykker som et “dobbelt” spændstykke. Som udgangspunkt bestræber vi os altid på at dette spændstykke skal være så lavt som muligt, så vi opnår et “let” udtryk.

Herudover består rammen af en top og to sider. På den ene side monteres hængslerne som hænges på karmen og på den anden fræses selve lukkemekanismen ind.

Som nævnt vil mange dørrammer også have indbygget en en lodret og en vandret snydepost for at døren skal ligne ejendommens vinduer bedst muligt.

På den vandrette post – uanset om det er en rigtig post eller ej, vil der blive monteret en såkaldt “drypnæse” eller “vandnæse”.

Vandnæsen har fået sit navn fordi den i profil ligner en næse en smule, og dens funktion er at bortlede regnvand fra dørelementet, så vandet render ud og drypper fra “næsens” spids i stedet for at beskadige træværket.

Dette resulterer i en væsentlig forlængelse af dørens levetid. Vandnæsen kan være lavet i enten træ eller aluminium.

Sprosser og fyldninger

På nogle, lidt ældre vinduer, vil der udover den vandrette post også være sprosser som inddeler glasset. Sprosser er små, profilerede trælister, som traditionelt gjorde det muligt at montere mange små ruder i et vindue i stedet for et stort.

I dag er sprosserne mest til pynt, og reelt kun monteret foran en stor rude der kun syner af at være opdelt.

Selve sprosseplaceringen på døren er dog vigtig. Hvis de eksisterende vinduer har sprosser, er det vigtigt at linjerne fra de andre vinduer på facaden flugter med sprosserne på den nye altandør.

Dette kan dog være et problem, for når man skal inddele den nederste del af døren med sprosser, er det ikke nødvendigvis andre linjer på facaden man kan flugte med, og det ser sjældent pænt ud bare at fortsætte med den samme afstand som de øvrige sprosser.

Her skal man nogle gange være kreativ for at få slutresultatet til at se pænt ud. Andre gange kan man montere en fyldning i den nederste del af døren i stedet for glas.

Frederiksbergdør med fyldninger på Henrik Ibsens Vej

Materialer

Det primære materiale som indgår i en altandør er træ. Der skal dog også bruges forskellige typer glas og tilbehør, og træet kan både kombineres med aluminium og komposit.

Træ, træ/alu, eller noget helt andet?

Døre i træ

Hovedmaterialet i en altandør er som regel træ. Træ har været brugt som byggemateriale siden stenalderen, og det siger noget om materialets værddi at det stadig er det mest almindelige materiale i dag.

Blandt træets fordele er, at det kan holde utroligt længe, hvis blot det er lavet ordentligt, og bliver vedligeholdt løbende med en gang maling cirka hvert 5. år. Når vi monterer altaner rundt omkring i København, støder vi ofte på trævinduer som er over 50 år gamle, og som sagtens kunne holde mange år endnu.

Når man vælger at udskifte ældre trævinduer, er det ofte fordi ruderne i gamle vinduer ikke isolerer så godt som moderne vinduer, fordi gummi-listerne ikke længere slutter tæt, eller selvfølgelig fordi der skal monteres en dør, hvor vinduet før sad.

Når vi monterer døre i træ, er de næsten altid produceret i fyrretræ, med et bundtrin i mahogni. Grunden til at bundtrinnet produceres i hårdttræ er, at dette er mere slidstærkt, og kan holde til at man træder på det i mange år. Døre kan dog fremstilles i flere træsorter, og det sker ind imellem at man støder på døre i egetræ eller mahogni.

Det traditionelle materiale er dog fyr, og fyrretræet gør det faktisk meget godt.

Døre i træ/alu

Hvor træ-døre kan have godt af en frisk gang maling ind imellem, er døre i træ/alu endnu mere modstandsdygtige overfor regn og fugt.

En dør i træ/alu er i princippet en trædør med et lag aluminium på ydersiden. Indefra vil den ligne en almindelig træ-dør på en prik, men på ydersiden er den beskyttet mod klimaet med en skal af pulverlakeret aluminium.

Med en dør i træ/alu skal du ikke tænke ret meget på vedligehold. Rammen skal blot vaskes af ind imellem, og det kan nemt klares samtidigt med at du alligevel pudser vinduer.

Altandøre i træ/alu kan i dag laves, så de ligner almindelige træ-døre – næsten – på en prik.

Andre materialer

De fleste kender selvfølgelig også til plastic-vinduer og døre. Plastic er kendt for at være “vedligeholdelsesfri” og det er rigtigt at man ikke kan gøre så meget for at vedligeholde plastic. Vi synes dog at dørene bliver grimme med tiden, og eftersom de er vedligeholdelsesfri, kan man ikke gøre ret meget for at få dem pæne igen.

Generelt lever plastic heller ikke op til de krav vi stiller for profilering, udformning og den generelle kvalitet, hvilket er grunden til at vi praktisk talt aldrig arbejder med altandøre i plastic.

Glas

I altandøren skal der selvfølgelig monteres nogle ruder. I langt de fleste tilfælde vil vi montere døre med 3-lags energiglas.

Selv i tilfælde hvor man kan slippe afsted med 2-lags glas rent lovgivningsmæssigt, anbefaler vi normalt at man vælger 3-lagsglas for at fremtidssikre sin nye altandør.

Der er også mulighed for at tilvælge lydglas. Lydglas er som regel lavet, så en af glassene i ruden er tykkere end de andre, hvilket giver en lyddæmpende effekt. Lydglas findes i forskellige kvaliteter, og kan med fordel bruges, hvis altandføren vender ud mod en støjende vej, eller hvis man generelt er generet af larm udefra.

Det er dog værd at nævne at man normalt ikke vil sætte en friskluftsventil i en dør, der har lydglas, da sådan en ventil fjerner en del af glassets lyddæmpende effekt.

Greb og tilbehør

Der findes selvfølgelig en masse forskellige typer af paskvilgreb, låsemekanismer, børnesikringer, kroge, anverfer, friskluftsventiler, hængsler og andet tilbehør, som kan monteres i en altan-dør.

Mange af disse er betinget af hvad den enkelte dørleverandør kan levere, men har man nogle specifikke ønsker i forhold til altandørens tilbehør, kan man altid spørge.

Dobbelt paskvilgreb

Nogle altandøre har som standard kun et dørgreb på den gående dør, altså den dør der åbner først. Den stående dør vil i så fald kunne åbnes ved at åbne nogle skyderigler, som trækkes ud af karmen i toppen og bunden af rammen.

Disse kan dog være svære at nå uden at skulle kravle op på en stol, så vi vælger altid at få dørgreb på begge dørblade, når det teknisk kan lade sig gøre.

Hængsler og friktionsbremse

Noget andet, vi ofte bliver spurgt om, er om døren kan åbne helt op, 180 grader langs ydervæggen.

Normalt er dette ikke muligt, da de fleste døre leveres med en friktionsbremse, som har til funktion at bremse døren mens den står på klem, så den ikke står og bevæger sig i vinden.

Friktionsbremsen har dog den ulempe at døren ikke kan åbne mere end cirka 90 grader. En sådan friktionsbremse kan dog normalt afmonteres ret nemt, hvilket gør at døren kan åbnes ind til den støder mod muren, værnet eller murfalsen.

For at undgå at døren støder mod murfalsen, kan man benytte en bestemt type hængsel med ekstra udladning. Disse hængsler tillader døren at åbne forbi murfalsen, hvis døren vel at mærke ikke er monteret dybere end 4-5 cm dybt i falsen.

Låse og børnesikringer

Der er også mulighed for at man kan få monteret en lås eller en børnesikring på altandøren. Disse har begge til formål at gøre det sværere at åbne døren, og mange børnefamilier vælger denne løsning.

Det skal nævnes at låsen ikke er samme type lås, som man kender fra en yderdør, hvor man kan låse døren udefra. På ydersiden af altandøren vil der hverken være greb eller låsemekaniske. Låsen har altså med andre ord noget lignende samme funktion som en børnesikring, hvor man skal skubbe en knap før dørhåndtaget kan drejes.

Forskellen er dog at låsen har en nøgle, som man kan fjerne helt fra døren.

Andet tilbehør

Der findes også et væld af andre dele, som kan monteres på en altandør. Som udgangspunkt vil der være stormkroge og anverfer på alle vinduer, der kan åbnes.

Herudover er der også ting som dørstop, der kan monteres på altanen, samt en del andre ting. Mange af disse kan man med fordel eftermontere, men hvis der ønskes en samlet løsning for alle altandøre i et projekt, kan man også aftale dette med Altana.

Farve

Altandøre bliver altid malet.

I mange tilfælde vil de være hvide, men på mange ejendomme er eksisterende vinduer malet eksempelvis brune eller grønne. En grøn farve som vi ser rigtigt ofte er også kendt under navnet “Frederiksberg grøn”. Denne grønne farve ses dog over hele hovedstaden.

En indadgående dør i farven “Frederiksberggrøn” på Schacksgade

Hvis dørene skal males en anden farve end hvid på ydersiden, vil de som regel altid blive malet hvide indenvendigt alligevel.

Det er også muligt at male karmen en farve og selve dørrammen en anden, så elementet bliver to-farvet, men dette ses ikke ret ofte.

Montage

Når altandøren skal monteres starter man med at banke brystningen ned, som er murværket mellem vindue og gulv. Herefter afmonteres vinduet.

Dette kan selvfølgelig støve en del, men ofte vil der sidde en træplade inde i lejligheden under vinduet, og hvis man først fjerner denne som det sidste, kan man nedrive murværket med meget begrænsede støvgener indvendigt.

Forberedende arbejde for dørmontage efter udbankning af brystning på Sundvej

Så snart brystningen er nede, fæstner vi det nye dørparti. Herefter er der lidt indvendigt atbejde, samt fugearbejde udefra, og så er det lukket igen.

Der vil som udgangspunkt ikke være åbent ind til din lejlighed i mere end en arbejdsdag. Hvis vi af en eller anden grund ikke når at blive færdig, vil der dog selvfølgelig blive lukket forsvarligt af med en midlertidig plade natten over.

Herefter vil montage af selve altanen, med få undtagelser, foregå udefra.

Lysninger

Lysningen er selve kanten på indersiden af vindueskarmen. Vores bearbejdning af lysningen afhænger af hvordan vindueslysningen allerede ser ud.

I nogle tilfælde vil lysningen være pudset og malet. Hvis dette er tilfældet hos dig, vil vi som udgangspunkt lave samme afslutning hvor vinduesbrystningen før sad. Vi plejer dog ikke at male vores færdige arbejde, da de fleste har en speciel farve eller type maling som resten af rummet er malet i.

Lysningspaneler i træ er dog mere almindelige end pudsede lysninger. Disse findes både som profilerede panelplader og som glatte paneler.

Hvis du har lysningspaneler i træ omkring dit vindue, vil vi montere en flad MDF-plade i forlængelse af den. Denne leveres umalet, ligesom det var tilfældet med den pudsede lysning.

Der er dog også muligheden for at skifte hele lysningen ud med en ny. Denne kan vi enten lave i en glat MDF-plade eller en profileret plade.

Hvis din altan-dør skal være indadgående, vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at udskifte hele lysningen, da da døren som regel ikke kan gå forbi den eksisterende lysningsplade.

Gerichter

På væggen op mod lysningen sidder der som regel gereichter, som er en slags profileret kantliste. I mange tilfælde går gerichten allerede til guvl ved det eksisterende vindue, og den kan derfor genbruges. Er gerichten brudt under vinduet, vil vi dog skulle skifte den ud med en ny, der går til gulv.

Vi vil altid forsøge at finde en gerichte der ligner den oprindelige bedst muligt.

Er din nye altandør indadgående, og laves der ny lysning, vil gerichten heller ikke altid kunne genanvendes, og i dette tilfælde vil den blive udskiftet.

Gulv

Når man fjerner brystningen, altså muren under vinduet for at montere en altandør, vil der være et lille stykke mellem altanen og lejligheden hvor der skal lægges nyt gulv.

Langt de fleste lejligheder i hovedstaden har fyrretræsgulve, og vores standard løsning er at bygge gulvet videre ud i vindues falsen med nye fyrrestræs brædder.

Eksempel på hvordan der er monteret nye fyrretræsgulvbrædder. Bemærk også hvordan den profilerede lysning har fået en ny afslutning i glat MDF, leveret klar til maler.

I nogle lejligheder vil der dog være andet gulv. Ofte vil der være gulvtæppe, linoleum eller klikgulv, som egentligt bare er lagt ovenpå et eksisterende fyrretræsgulv. Hvis dette er tilfældet, vil vi udbygge det fyrretræsgulv der ligger indenunder, så beboeren selv kan videreføre sit gulv ovenpå.

Døren vil dog blive bestilt, så bundtrinnet kommer til at passe med det øverste gulv, og ikke undergulvet.

I andre lejligheder vil der være situationer hvor der er parketgulv, egetræsplanker, sildebensparket, beton, klinker, eller noget helt andet. I disse situationer er det svært at lave en standardløsning, og vi vil derfor gå i dialog med beboeren om selve gulvafslutningen. I de fleste tilfælde vil vi lade det været op til beboeren selv at videreføre sin gulvbelægning som han eller hun ønsker det.

Forskellige typer af fuger

Når dørelementet er monteret i murfalsen med karmskruer, vil det blive tætnet med byggeskum. Herefter skal der fuges i overgangen mellem karm og mur.

Der findes en masse forskellige fuge typer og teknikker, men i langt de fleste tilfælde vil døren blive fuget med en gummifuge i en farve der svarer til den fuge som ejendommens øvrige vinduer er fuget med.

Der vil dog også være tilfælde hvor den eksisterende fuge er en mørtelfuge. Her vil vi selvfølgelig fuge døren med samme metode.

Der findes også de såkaldte “sandede” fuger, som i princippet er en gummifuge med “sand” i overfladen, som gør at fugen vil få en anden tekstur og farve end en almindelig glat gummifuge.

Tilpasning af murværk

Når det eksisterende vindue er pillet ud og murværket i brystningen er blevet revet ned, vil der være råt murværk i kanten af dørhullet.

Dette murværk kan afsluttes på flere forskellige måder.

Hvis facaden er pudset eller filset, vil vi normalt tilskære murstenene og derefter reparere pudsningen omkring den nye altandør.

Er der tale om råt murværk kan vi ligeledes skære i murstenene og tilslibe dem skånsomt, så afslutningen bliver ensartet og pæn.

Der kan dog være fordele i at ommure stenene i forbandt, så de ikke bliver skåret, men i stedet vendt. Med denne løsning vil vi genanvende nogle af de mursten som vi har fjernet under vinduet, og fordelen er at selve murstenens hærdede yderside bliver bibeboldt, hvilket gør dem mere modstandsdygtige mod frostsprængninger. Det er også den flotteste løsning.

Pris: Hvad koster en altandør?

Som kan måske kan fornemme, så er der rigtigt mange detaljer i en altandør og mange specifikationer der har indvirkning på prisen. Derudover er der montagetimer, materialeforbrug samt udgifter til byggeplads, for ikke at nævne det arbejde der går forud for dette på kontoret.

Det kan derfor være svært at sige præcis hvor meget en altandør koster.

Hvis vi alligevel skal forsøge, så udgør en 2 eller 3-fags altandør omkring 25-35.000 kr af prisen for en altan. Men så er den også færdigmonteret!

Vil du vide mere om altandøre?

Selvom artiklen her er lang, så er den ikke udtømmende. Hvis du derfor fortsat har nogle spørgsmål omkring altandøre, eller måske om altaner helt generelt, er du velkommen til at kontakte os!