Taglejligheder med skråvægge har noget hyggeligt over sig, men det kan være svært at få nok lys ind i en taglejlighed, og når man er helt oppe ved taget, er der også lang vej hvis man gerne vil lidt uden for.
Her kan en tagaltan være den perfekte løsning. Med en tagaltan får man både masser af sollys ind i sin taglejlighed og et hyggeligt uderum med masser af frisk luft lige ved fingerspidserne.
Tagaltaner kan laves på flere forskellige måder. De kan være udkragede, hvor altanbunden rækker ud over tagfoden, eller de kan være indeliggende, hvor kanten holder sig inden for facadens yderkant.
En tagaltan kan ligeledes laves så hele brugsarealet ligger parallelt med altandøren, eller der kan laves en lille gang fra altandøren og ud til altanen, hvor mere af det eksisterende tag bibeholdes.
Generelt er det pænest når altanerne på en facade bliver monteret i pæne lodrette linjer (også kaldet ranker) hvor yderkanten af altanværnene flugter med hinanden i højden.
Dette kan dog være svært med tagaltaner, da en tagaltan rent teknisk skal tilkobles tagkonstruktionen og ikke murværk og etagedæk som det er tilfældet med en facadealtan og andre altantyper.
Men en tagaltan må man derfor indordne sig i forhold til hvordan taget er bygget og hvor tagspærene sidder, og dette betyder at tagaltaner ofte vil sidde en smule forskudt fra facadealtanerne der monteres på etagerne nedenunder.
Selvom både København og Frederiksbergs kommuner lægger vægt på at vertikale så vel som horisontale linjer overholdes, kan der dog som regel dispenseres for kravet om flugtende linjer. Dog er det ikke altid muligt.
Helt generelt hører det også til sjældenhederne at vi får lov til at montere tagaltaner mod gaden og langt de fleste tagaltaner og kvistaltaner vil blive sat op på ejendommens gårdside.
Det kræver en præcis opmåling at få værnet til at møde gesims og murkrone på en pæn måde.
De fleste vil nok foretrække en udkraget tagaltan, da sådan en kan være en del større end en indeliggende tagaltan. Dog er det ikke altid muligt at få byggetilladelse til sådan en, og selv hvis man får lov til at lave en tagaltan med udkragning, kan der være krav om at udkragningen skal være mindre end på øvrige facadealtaner. Dette er eksempelvis gældende på Frederiksberg.
På samme måde er det heller ikke altid muligt at få lov til at bryde den eksisterende tagflade væsentligt, hvilket betyder at man ikke kan føre altanens gulv hele vejen ind til det ligger parallelt med altandøren, men i stedet må lave en lille gang ind til kvisten.
Et eksempel på mansardaltaner, hvor altandøren gennembryder bygningens murkrone.
En mansardaltan er i princippet en almindelig facadealtan, der bare er monteret på bygningens øverste etage. Grunden til at man ikke kalder den en tagaltan er, at den ikke er monteret i tagkonstruktionen som en tagaltan ville være det, men i stedet bryder murkronen, som er den øverste del af murværket.
Dette betyder at man normalt kan lave en mansardaltan i samme niveau som gulvet inde i lejligheden, hvor man med en almindelig tagaltan ofte har et eller to trin op til altanen, fordi den skal monteres over den eksisterende murkrone og tagrende.
Med andre ord bliver en mansarsaltan monteret i murværket, ofte med udvekslinger i det øverste etagedæk, og ikke i selve tagkonstruktionen.
Det kan være simplere at udføre, og for manges vedkommende er det en fordel at få niveaufri adgang til altanen, men til gengæld skal der fjernes rigtigt meget eksisterende murværk fra gesims og murkrone, og det er ikke altid man kan få byggetilladelse til dette.
Flot mansardaltan med to altandøre.
En tagaltan er dyrere end en almindelig facadealtan. Mange af vores tagaltaner ligger i prislejet 200-300.000 kr (ex moms).
Der er nemlig væsentligt flere montørtimer i en tagaltan, fordi der skal tilpasses rigtigt mange dele manuelt under byggeriet, hvor en almindelig facadealtan i langt højere grad er produceret på forhånd.
Herudover er der som regel både tømrerarbejde og murerarbejde i montagen af en tagaltan, fordi en del af taget også altid skal ombygges i forbindelse med montagen.
Det er dog svært at sige præcis hvor meget en tagaltan koster, da der er rigtigt mange forskellige faktorer der spiller ind. Hvor stor er altanen? Er den indeliggende eller udkraget? Kan man bruge en eksisterende kvist, eller skal der bygges ny, og hvor omfattende er arbejdet med taget og altanværnet? Derudover har det også noget at sige hvordan byggepladsen kan organiseres og hvor mange andre altaner der er i projektet.
Vi sidder klar til at snakke om tagaltaner, kvistaltaner eller altaner helt generelt!
Kontakt Altana for en uforpligtende altansnak. Vi elsker altaner!
Kontakt os31.08.2021
18.09.2021
30.09.2021