Altaner produceres i flere forskellige materialer - Men hvornår bruger man hvilket materiale?

I København har man historisk konstrueret de fleste altaner i beton med indstøbt stål, eventuelt kombineret med tegl eller værn i støbejern, eller forskellige pladematerialer.

Beton bliver fortsat brugt i dag, dog primært til de finere gadefacader fra tiden omkring århundredeskiftet. Herudover produceres altaner i blandt andet galvaniseret stål, aluminium og fiberbeton.

Materialet har stor betydning for arkitekturen

Selvom vi hos Altana kan montere altaner i flere forskellige materialer, så afhænger materialet faktisk primært af facadens udseende og altanens placering. Det indskrænker valgmuligheder ret drastisk.

Ofte vil vi ret hurtigt kunne konstatere hvilket materiale der vil være det rigtige at bruge til en given ejendom. Udover vores egen vurdering, vil der selvfølgelig også være lokalplaner og kommunens byggesagsbehandleres vurderinger, som peger på et bestemt materiale.

Nogle af de aspekter af en bygning som har betydning for materialevalget er facadens detaljering, hvordan omkringliggende bygninger (og altaner) ser ud, samt hvor på bygningen altanerne skal monteres. På Frederiksberg er det for eksempel nærmest umulig at få byggetilladelse til at opsætte andet end beton eller – i nogle tilfælde – fiberbeton på en gadefacade, mens stålaltaner er forbeholdt til gårdrum.

Betonaltaner

Beton er det “traditionelle” materiale til altaner

Der er rigtigt mange betonaltaner rundt omkring i Danmark. De fleste er af ældre dato, og beton har da også været det primære byggemateriale til altaner i over 100 år.

Ældre facader fra årene omkring 1900 blev nogle gange født med altaner på udvalgte steder på facaden, og ofte ville disse være lavet af en form for beton, støbt omkring en stålprofil, som så hæfter sig fast i etagedækket eller murværket. Værnet ville ofte på disse altaner være lavet i støbejern.

Der er dog ikke ret mange af disse oprindelige altaner tilbage, da de med tiden er blevet gennemtæret af vind og vejr. De er derfor enten blevet udskiftet eller nedtaget.

Et af kendetegnene for altaner af denne type er, at de er designet til at spille godt sammen med en flot gadefacade med mange detaljer.

Senere, fra omkring 1940’erne og frem er det blevet bygget mange ejendomme i en mere funktionalistisk stil. Her var betonaltaner også en del af bygningsfacaden, men ofte i en mindre pyntet version. I denne periode blev altanerne ofte lavet som en betonbund i kombination med sider i murværk, trapez-plader eller et minimalistisk værn. I denne periode blev beton brugt lidt mere pragmatisk end hvad er var tilfældet for de lidt mere pyntede ejendomme fra århundredeskiftet.

I dag er mange ældre betonaltaner i ret dårlig stand, og i visse tilfælde er de endda nedstyrtningstruede. Læs mere om nedstyrtningtruede betonaltaner her.

Skal man i dag udskifte gamle beton-altaner på en funkis-ejendom, kan aluminium være et godt alternativ.

Betonaltaner i dag

I dag bruger vi fortsat beton rigtigt meget til at lave altaner, men hvor man før i tiden støbte altanen direkte “in situ” på facaden, bliver de nu præfabrikeret.

Dette tillader os at sikre os at støbningen er helt perfekt, og at der ikke er blottede stålprofiler som kan risikere at ruste.

Flotte betonaltaner på mysundegade. Bekmærk hvordan altanens profilering imiterer ornamentikken omkring vinduerne.

Herudover kan man, når man præfabrikerer, bedre gå i detaljen og arbejde med at lave en støbeform der har den helt rigtige profil, de rigtige udsparinger og den rigtige form, hvilket gør det muligt for os bedre at lave altaner der spiller godt sammen med facadens ornamentik.

Stålaltaner

Stålaltaner er ikke nær så tunge som betonaltaner, hvilket gøre at de teknisk er mere simple at hænge op. Den lavere egenvægt tillader også at stålaltaner kan laves større end hvad der ville være muligt med en betonaltan.

Herudover har stål den fordel at man lidt nemmere kan tilpasse en stålaltan til vinklede vægge, trappetårne og den slags.

Stål er på grund af disse egenskaber et rigtigt godt materiale til gård-siden af en bygning. På gården kan man som regel få tilladelse til at lave altanerne større, der vil ofte være behov for at altanerne skal formes efter gårdfacadens mange knæk og fremspring, og så er der ikke behov for at altanen skal imitere ornamentering på facaden på samme måde som det kan være tilfældet mod gaden.

Hvidmalede stålaltaner på Ægirsgade. Med stål kan man nemmere tilpasse altanbundens form til bygningens knæk og frempring.

En stålaltan kan dog også i mange tilfælde bruges på en gadefacade, specielt på ejendomme i funkis-stil eller lignende.

Alle vores stålaltaner er galvaniseret og i mange tilfælde vil de også være malet. Det samme gælder i øvrigt de fleste værntyper, som også bruges sammen med beton og fiberbeton bunde.

Aluminiums altaner

Alu-altaner minder på mange måder om stål. Der er dog nogle produktionsmæssige forskelle der gør at aluminiumsaltaner lidt nemmere kan formes med runde hjørner, hvilket giver nogle andre muligheder rent designmæssigt.

Hos Altana har vi udviklet Funka-altanen, som er en alu-altan der stilmæssigt passer rigtigt godt til specielt de store funkis-karreer, der findes uden for hovedstadens brokvarterer. Funkaltanen har et let og minimalistisk udtryk der gør at den passer særligt godt til lige netop denne artikektur.

Vores flotte Funka altaner i aluminium på Nyrnberggården

Blandt fordelene ved at lave altaner i aluminium er, at de er væsentligt lettere. Faktisk vejer stål omkring tre gange så meget som aluminium. Dette gør at vi rent teknisk kan understøtte altanen i murværket med et langt simplere greb end hvad der ville skulle til hvis altanen var lavet i stål eller beton.

Alu-altaner er også helsvejste, hvilket betyder at de bliver monteret i ét sammenhængende stykke. Det gør montagen væsentligt hurtigere og bygge-perioden kortere.

Produktionstiden, på den anden side, er længere. Det tager omkring 8 timer at svejse en alu-altan.

Fiberbeton altaner

Fiberbeton er en specielt type beton, som man kan støbe i meget tynde dimensioner. I praksis betyder det, at man kan støbe en “skal” af fiberbeton, som man så kan lægge uden på en almindelig altan-bund i stål.

Fiberbetonaltaner på Fiskedamsgade. En færdigmonteret altan i toppe og en, hvor kun bunden i galvaniseret stål er monteret i bunden.

Med fiberbeton kan man, med andre ord, forene fordelene ved en betonaltan og en stålaltan. Man får betonens flotte overflade og muligheden for specielle former og profileringer, samtidigt med at man kan holde sig nede i vægt. En fiberbetonaltan kan dog også af samme grund koste lidt mere end andre altantyper.

Dette betyder at man med en fiberbeton altan kan lave flotte, detaljerede gadealtaner, som samtidigt kan være større end hvad der ville være muligt med beton.

Hvad er det rigtige materiale til mit altan-projekt?

Som nænt før, er der næsten altid nogle specifikke karatertræk i bygningen og lokalområdet der gør at et materiale er mere velegnet end et andet. Vi vil dog rigtig gerne tage en snake med jer, og eventuelt give vores vurdering af hvilke materialer der er velegnet til etablering af altaner på jeres ejendom.

Så tøv ikke med at kontakte Altana for mere info!