Altanemontage og ophængsmetoder – lidt om konstruktion

Når du bevæger dig ud på din tonstunge altan sammen med din familie og dine gæster, skal du kunne gøre det med ro i maven.

På de flotteste altaner, kan man dog ikke altid gennemskue hvordan de egentligt er hængt op. De ser faktisk ud til at svæve, deroppe på facaden.

Det er ikke en simpel opgave sådan, at ophæve tyngdekraften og der skal rigtigt meget arbejde til – både i forhold til projektering, ingeniørmæssige udregninger og montage.

En altan kan monteres på mange forskellige måder, men den specifikke løsning er altid valgt på baggrund af nogle meget komplekse udregninger og udført af landets dygtigste håndværkere.

Den rigtige, og smukkeste montagemetode til dit altanprojekt

Vi nævnte lige at de smukkeste altaner, ser ud som om de svæver.

Vi vil som udgangspunkt montere altanen, så ophænget ikke er synligt. Vi vil altid prøve at undgå søjler, lisener, trækstænger og andre synlige bærende elementer.

Dette kan dog ikke altid lade sig gøre. I sjældne tilfælde vil der være forhindringer i murværket der gør at ingen af de usynlige ophængsmetoder kan lade sig gøre. I disse tilfælde vil vi i stedet forsøge at finde den bedste og smukkeste konstruktive løsning.

Hvad er udfordringen egentligt i at få båret og monteret altanen?

En murstensejendom på 4-5 etager er i sig selv ekstremt tung. En altan på 500-2000 kg (afhængig af materiale og størrelse) gør derfor ikke den store forskel. Det er ikke som sådan vægten der er et problem når altanen skal monteres.

Problemet ligger mere i at altanen har en udkragning. En altanbund er jo i princippet en skive, som står vinkelret ind mod en mur, og her bliver altanens vægt pludselig til en hel anden udfordring.

Det kan sammenlignes lidt med at lægge en bog på et bord. Inde midt på bordet ligger den fint, men hvis du langsomt skubber den ud over kanten, vil den, når tyngdepunktet skifer, falde ned. Dette kan forhindres ved at sætte en finger på bogen, men jo tættere den kommer på kanten, des hårdere skal du trykke for at holde bogen på plads. På et tidspunkt vil kræfterne faktisk blive så store, at selv en lille bog på 200 gram vil blive “for tung”, eller have for meget drejningsmoment, til at du kan holde den på plads.

Når vi hænger altaner op, er udfordringen lidt den samme. Vi skal sørge for at placere noget vægt på inderkanten af altanen, så den ikke får overbalance.

I praksis skal denne vægt findes i selve murværket.

Altanbunde i beton klar til montering på Munkensvej. Fremspringene i begge ender, kaldet knaster, er den del der monteres inde i murværket.

Hvad vejer en altan?

Altanens vægt kan varierre en del afhængigt af hvad den er lavet af og hvor stor den er. Altanens vægt har selvfølgelig en kæmpestor betydning for hvilke teknikker der skal benyttes til at montere den på facaden.

• Betonaltaner er de tungeste. En betonaltan på 2,5 x 1,1m vejer cirka 1,2 tons.
• Fiberbeton altaner på samme størrelse vejer en del mindre, da de er næsten hule indeni.
• Stålaltaner er igen en del lettere end fiberbeton.
• Aluminiumsaltaner er de letteste altaner vi laver, og de kan derfor monteres noget simplere end de andre altantyper

Hvad skal en færdigmonteret altan kunne holde til?

Udover altanens egenvægt, skal den selvfølgelig kunne klare den vægt den i det daglige vil blive udsat for – samt en helt del mere for en sikkerheds skyld.

Reglerne for en altans bæreevne er baseret på EU-standarder inden for emnet, de såkaldte “Eurocodes”. Normerne opdateres jævnligt, men ifølge teknologisk insistut skal en altan kunne bære 400kg pr. kvadratmeter udover sin egenvægt.

Det svarer med andre ord til at 5 voksne mænd stiller sig helt tæt sammen, eller at der på en gennemsnitlig altan på 2,5 kvadratmeter står 12 mænd af 80-85 kg.

På alle vores altanprojekter er der nøje kalkuleret med hvor meget vægt altanen skal kunne bære – samt lidt til.

For at det hele ikke bare skal være teori, har vi dog valgt at teste nogle vores altaner på lidt mere praktisk manér. Det er helt konkret sket ved at vi har hængt prøvebelastninger op i altanerne på to af vores afsluttede projekter.

På Henrik Ibsensvej, hvor vi har monteret betonaltaner, hængte vi for eksempel trinvis mere og mere vægt fra to af altanerne. På billedet herunder hænger der 811 kg fra den øverste altan. Altanen skulle efter ingeniørens beregninger kunne give sig 5mm, men den gav sig faktisk kun 2 mm.

Vi prøvebelastede efterfølgende en anden altan med hele 1200 kg (eller lidt mere end en Skoda Fabia). Altanen klarede vægten uden problemer.

Trækprøvning af den øverste altan på Henrik Ibsens Vej med 810 kg. Altanen lige over porten blev senere testet med 1200 kg.

Et andet projekt, hvor vi har foretaget prøvebelastninger er på Nordre Fasanvej, hvor vi har monteret stålaltaner.

På Nordre Fasanvej belastede vi fire forskellige altaner med hver 1130 kg. Altanerne klarede belastningen uden problemer.

På Nordre Fasanvej hængte vi skiftevis en 1130 kg prøvebelastning fra fire tilfældigt udvalgte altaner.

Gamle, nedslidte altaner kan have nedsat bæreevne

Vi er stolte af at have fotos der helt konkret viser hvad vores altaner kan bære.

Det er dog vigtigt at understrege at vores altaner er produceret og monteret efter moderne normer og teknikker.

Mange ældre altaner, specielt betonaltaner fra perioden 1890-1960 er i dag misligeholdt og gennemtærede af rust i altanens bærende dele. Har man en altan af denne type, kan det være en god idé at få den efterset af en professionel for at sikre at den fortsat er i god stand. Det kan du læse mere om på vores artikel om nedsyrtningstruede altaner.

5-6 metoder til montering af altaner

I det følgende vil vi komme lidt ind på nogle af de forskellige teknikker som kan bruges til at montere altaner i murværket.

Indespænding af altan i murværk

Den metode vi oftest bruger, er også den mest simple, nemlig almindelig indespænding i murværket. Det er også den billigste hvad angår altan pris.

En del af den altan du ser nede fra jorden er ikke synlig, men skjult inde i muren. Stålprofilen i murværket kaldes et altanben, og altanen bliver båret ved at benet bliver “klemt” fast i murværket. Altanens vægt presser den ned, men altanen er ikke tung nok til at selve murværket løfter sig, så altanen kan ikke, som en vippe, falde længere ned.

Galvaniserede altanbunde klar til montering på Istedgade 73. Bemærk altanbenene som stritter op i begge ender af altanbunden, her malet med ekstra korrotionsbeskyttelse.

Altaner monteret ved hjælp af stag

De fleste af de ejendomme vi arbejder med, er helmurrede bygninger i 4-5 etager. Murværket i denne type bygning vil altid være tykkere i bunden end det er i toppen. Ofte er muren cirka 60cm tyk i stueetagen og 35cm på 4.sal.

Jo tættere på jorden en altan monteres, des mere vægt har den over sig. Det bliver kun mere udpræget ved at vægtyggelsen er større i bunden. På 3. og 4. sal bliver det resterende murværk op til murkronen dog væsentligt lettere, og dette betyder at det i de fleste tilfælde ikke kan lade sig gøre at indespænde en altanbund på disse etager.

Hultagning til indmurret stag på Hørsholmgade. Altanbunden ovenover er monteret med udveksling i etagedæk.

I disse situationer, vil vi ofte gå efter at montere altanen med et eller to såkaldte stag. Et stag er i princippet en lang gevindstang som monteres i altan-benet (eller knasten, hvis det er en betonaltan) inde i muren, om som forankres 1-3m længere nede i murværket. Vi arbejder både med borede stag, hvor man borer et langt hul indvendigt i murværket, og med murede stag, hvor man fysisk indmurer trækstangen eller staget.

Med et stag er det ikke kun murene over altanen som trykker ned på altanbenet, men også en del af murværket under selve altanen. I mange tilfælde vil dette være tilstrækkeligt på 3-4. sals altaner.

Til stag, som skal være længere end en meter, vil de ofte blive boret nedefra, som her på Cæciliavej.

Nogle altaner skal monteres med udveksling i etagedæk

En af de mere indgribende ophængsmetoder er udveksling i etagedækket. Hvis almindelig indespænding ikke er en mulighed, og hvis stag ikke er tilstrækkeligt på grund af at murværket er for let, kan udveksling blive en nødvendighed.

Med udveksling bruger vi kun murværket til at “støtte af på”. Altanen bliver reelt båret ved at altanbenene bliver forlænget ind under lejlighedens gulv, hvor de bliver boltet fast til etagedækkets træbjælker.

For at vende tilbage til eksemplet med bogen, som skubbes ud over kanten af bordet, vil udveksling kunne sammenlignes med at bogen ligger lidt længere inde på bordet, hvilket gør det nemmere at håndtere selve momentet.

I praksis betyder det at vi skal sikre os at ejendommens bjælker er i god stand og ikke har råd og eller svamp, vi skal fjerne ler-laget mellem bjælkerne og vi skal etablere ny brandisolering og lydisolering mellem bjælkerne.

Når vi monterer altaner med udveksling i etagedækket, vil vi som udgangspunkt altid forsøge at udføre arbejdet fra hullet i ydermuren, men ofte vil det betyde at nogle guvlbrædder skal tages op inde i lejligheden.

Altanmontage med lisener

En lisene er en søjle som monteres direkte på ydermuren, hvorefter altaner så monteres på lisenesøjlen i stedet for at hver enkelt altan skal gribe ind i murværket.

Lisenen kan være en fordel fordi de tillader at fordele de kræfter, eller det moment, som altanen skaber lodret langs muren. Man får i praksis en større overflade at arbejde med, hvilket betyder at selve forankringen kan laves væsentligt simplere.

Der findes mange forskellige måder at lave en lisener på, men generelt er de svære at lave uden at de bliver synlige. En meget let-dimensioneret lisene kan laves lidt mere diskret, som en smal liste monteret på ydermuren, eller måske endda skjult bag facade-puds eller murværk. Arbejder man med så små lisener, er man dog tvunget til at hjælpe lisenen lidt på vej med skrå trækstænger, der vil være synlige på siden af altanen.

Vil man omvendt undgå de skrå trækstænger, så kun altanens bund er monteret direkte i stålet, skal lisenen i stedet være dimensioneret meget kraftigt, og her har man ingen chance for at skjule den inde i muren.

Det er meget sjældent at vi hos Altana bruger lisener til ophængning af altaner, da der næsten altid kan findes en pænere metode.

I visse tilfælde vil det dog være den eneste gangbare løsning, fordi murværket i sig selv er for let eller skrøbeligt, eller fordi vi af en eller anden grund ikke kan arbejde i etagedækket. I sådanne tilfælde vil vi selvfølgelig arbejde med at finde den smukkeste liseneløsning.

Nogle altaner monteres med trækstænger

Skrå trækstænger kan bruges som en supplerende ophængsmetode, hvis en given ophængsmetode ikke i sig selv er nok til at bære altanbunden.

Eksemplet med en letdimensioneret lisene herover, er oplagt, men trækstænger kan også komme på tale, hvis man ikke kan komme til at indespænde altanbunden tilstrækkeligt dybt i murværket på grund af indemurede betonbjælker eller andet.

Trækstænger er ikke en usynlig ophængsmetode, så når vi en sjælden gang imellem er nødsadiget til at bruge dem, vil vi altid lave dem så diskrete som muligt. Vi går altid efter at trækstangen ikke skal overstige højden af altanets værn, og at den i dimensionering skal ligne altanværnets balustre bedst muligt.

At trækstangen holder sig under altan-værnet er tilmed et krav i Frederiksberg kommune.

Altaner kan også monteres med søjler

På samme måde som lisener, er søjler en ophængsmetode som vi kun benytter når alle andre metoder kommer til kort.

Søjler er den eneste ophængsmetode, hvor altanen bæres i sin helt egen konstruktion og i princippet kun bruger bygningen til at støtte af på. Søjlebårne altaner kan derfor være en løsning når det er helt umuligt at bære altanen i murværket, eksempelvis fordi man ikke kan komme ind til etagedækket for at lave udveksling eller hvis stag er utilstrækkeligt.

Hvor vi med alle vores andre ophængsmetoder altid går efter at skjule bæringsprincipperne bedst muligt, vil søjler altid være synlige.

I mange tilfælde hvor man ville skulle vælge mellem en synlig lisene og synlige søjler, vil søjlerne være den smukkeste løsning.

Modsat lisener har de dog den udfordring at de optager plads nede på jorden, og i et trangt gårdrum vil de være generende.

Herudover kræver en ranke af søjle-bårne altaner sit eget fundament, hvilket i sig selv repræsenterer nogle helt andre udfordringer.

Har du spørgsmål om altanmontage?

Som nævnt, så ligger der nogle komplicerede udregninger til grund for hvad der kræves for at få båret en altan. Hos Altana samarbejder vi med ingeniører der står for at vurdere hvad der statisk er nødvendigt.

Vi kan dog erfaringsmæsssigt næsten altid sige noget om hvilke ophængsmetoder der er relevante i forskellige situationer.

Hvis du har nogle spørgsmål til det rent konstruktive, eller selve ophængingen i dit altan-projekt, er du derfor mere end velkommen til at kontakte os!