Hvordan får man altaner til Københavnske lejligheder? Krav til byggetilladelse

Altanprojekter i Københavns kommune tager lang tid, og for at få byggetilladelse til at montere nye altaner på sin ejendom skal man igennem en længere proces hvor man skal leve op til en del krav fra lokalplan, bygningsreglementet og individuelle vurderinger fra kommunens byggesagsansvarlige.

Langt de fleste af vores altanprojekter hos Altana foregår i Københavns kommune. Vi har derfor rigtig meget erfaring med hvad der skal til for at få byggetilladelse i hovedstaden.

 

Københavns kommune er positive overfor altaner

Generelt har man i Københavns kommune en positiv indstilling overfor altaner, tilføjelsen af altaner til Københavnske lejligheder ses som noget det i langt højere grad giver kvalitet, end gener.

Kommunens retningslinjer for altanbyggeri lægger et særligt fokus på altanens positive bidrag til byrummets (eller gårdrummets) leben og der lægges meget vægt på den relation mellem mennesker som altaner kan understøtte. Altaner, og ophold derpå betyder også at der vil være flere øjne fokuseret mod gaden, hvilket er med til at skabe tryghed i byen.

Herudover lægger kommunen vægt på altanens potentiale til at forbedre dagslysforhold og udluftning i Københavnske lejligheder hvilket bidrager til et væsentligt sundere indeklima, samt den åbentlyse fordel at have et uderum tilknyttet sin lejlighed.

Hvordan søger jeg byggetilladelse til et altanprojekt i København?

I artiklen her gennemgår vi nogle af de krav som Københavns kommune stiller til altan-projekter. Normalt er det dog ikke dig dom bygherre der selv står for at udarbejde et altan-projekt og søge om byggetilladelse. Denne opgave ligger normalt hos entreprenøren (som kunne være et altanfirma som Altana) eller hos en bygherrerådgiver eller arkitekt, der selv står for at koordinere samarbejdet med selve altanfirmaet.

Informationerne om kommunes krav til altan-projekter, skal du derfor mest se som som generel info. Myndighedsarbejdet skal vi nok klare for dig!

Læs mere om selve processen for altan-projekter her.

Byggetilladelse: Hvilke regler danner grundlag for vurderingen?

I Købehavns kommunes folder “Retningslinjer for altaner og tagterrasser pr. 1. juli 2021” fremgår det at kommunen tager afsæt i flere forskellige regler, love og servitutter når de skal give byggetilladelse til altanprojekter i hovedstaden.

Dels er der de byggetekniske regler, som findes i blandt. andet:

  • Byggeloven.
    og
  • Bygningsreglementet.

Herudover er der regler som forholder sig mere til det æstetiske og selve arkitekturen:

  • Lokalplaner og byplaner.
  • Specifikke servitutter.
  • Individuelle æstetiske vurderinger.

Til sidst er der også et specifikt fokus på nogle enkelte ting i kommunens vejledning, nemlig:

  • Den mængde dagslys der kommer ind i den enkelte lejlighed.
  • Forbedrede muligheder for udluftning.
  • Forbedret kontakt mellem naboer, leben i gårdrum og kontakt til gade.

Overordnede krav til altanprojekter i København

Når man ansøger om byggetilladelse for et altanprojekt i Københavns kommune, vil projektet først og fremmest blive vurderet i sin helhed.

Denne vurdering kan tage afsæt i lokalplanen, hvis der er lavet sådan en, eller den kan bero på et individuelt skøn fra kommunens byggesagkyndige.

Sådan en helhedsvurdering ser på hvordan altanerne passer til ejendommen, om der allerede er lignede projekter på samme gade eller rundt om hjørnet, og hvad de overordnede fordele og ulemper er ved altanprojektet er.

Fordele kan være forbedrede dagslysforhold i lejlighederne, bedre mulighed for udluftning, og en flot tilpasset altan, der passer godt til facaden. En ulempe kan være at altanen optager plads i gården, eller hvis den skaber indkigsgener for naboen. (Eller hvis den direkte skæmmer facaden).

Udover den overordnede vurdering er det også nogle mere konkrete krav som kommer direkte fra bygningsreglementet.

Her gælder det ting som:

  • Altandøren skal have en fribredde på minimum 77 cm, og som udgangspunkt give niveau fri-adgang til altanen uden en “kant” der er større end 2,5 cm.
  • Døre og vinduer skal leve op til krav om isolering. I de fleste tilfælde betyder det at vi skal levere altandøre med 3-lags ruder i energiklasse A.
  • Værnet skal have en minimumhøjde på 1 m og en max-afstand mellem  balustre på 89 mm. Værnet skal desuden udformes, så børn ikke kan klatre på det.
  • Værnet skal endvidere være aflukket i bunden, så f.eks. flasker ikke kan trille ud og falde ned.
  • Altanen må ikke skabe indbliksgener ind i nabo-lejligheder.
  • Lejligheden skal fortsat modtage tilstrækkeligt med dagslys.
  • Altanen skal have en vis frihøjde til evt. fortov eller gårdareal indenunder.

Nogle af disse krav kan man i visse tilfælde få dispensation for. Det er dog noget man vurderer fra gang til gang.

Indbliksgener er et problem

Når man søger om tilladelse til at opsætte altaner i København, er indblik et vigtigt punkt som man lægger fokus på i vurderingen. Altaner, der giver anledning til at man kan se ind i andre lejligheder over skel, eller i en anden ejendom, kan ikke godkendes.

Internt i den samme ejendom, kan kommunen dog godt tillade at der kommer indblik, men her vil det ofte være bygherre, der stiller krav.

Hos Altana sigter vi altid mod at undgå indbliksgener som opsætningen af nye altaner kan skabe. Hvis der er mulighed for indblik over skel, vil vi opsætte indbliksskærme, som forhindrer udsynet i den specifikke retning, og er der indblik mellem ejendommens individuelle lejligheder, vil vi enten anbefale at foreningen selv tilvælger indbliksskærme, eller helt ændrer den givne altans placering.

På vores projekt på Allersborg har man valgt at montere indbliksskærme mellem nabo-altaner, selvom de ikke vender mod matrikelskel.

Generelt vil Københavns kommune dog ikke tillade indbliksskærme mod gaden, da disse i de fleste tilfælde ikke fungerer med facadens helhedsudtryk. Der er dog tilfælde hvor der kan dispenseres fra dette og hvor der kan indsættes indbliksskærme både mod gade og gård.

Hvor stor må en altan være i Københavns kommune?

Hos Københavns kommune er der nogle vejledende standardstørrelser, som de anbefaler bygherre at bruge som udgangspunkt når de får udarbejdet deres altan-projekt.

Den mulige størrelse af en altan er dog noget som byggesagsbehandlere hos kommunen vurderer fra gang til gang, og der kan være mange ting der spiller ind.

  • Hvis ejendommen står tæt på en anden bygning, vil en stor altan blokere for mere dagslys, end hvis byggeriet var mindre tæt.
  • Generelt skal altaner mod gaden have ensartede størrelser, og man skal ikke regne med at en altan mod gaden kan fylde lige så meget som en altan mod gården.
  • Kommunen lægger vægt på at altaner skal have en størrelse der gør dem anvendelige.
  • Hvis altan på grund af sin størrelse ikke fungerer sammen med det arkitektoniske udtryk, kan kommunen fravige deres anbefalede standardstørrelser.
  • Herudover kan der være specifikke vurderinger om bygningens bevaringsværdi, den tilgængelige plads og andre ting, der igen gør at en altan ikke kan opsættes i en standardstørrelse.

Aluminiumsaltaner i en fornuftig størrelse på Nyrnberggården

København kommunes vejledende altandybder og længder

Kommunens vejledende altandybder er baseret på hvor langt der er til modstående bygning og der er vejledende altandybder for både gade og gårdsiden.

På gadesiden lyder de vejledende altandybder sådan:

  • 70 cm, hvis der er 8-10 m til modstående bygninger. (Meget smalle gader.)
  • 90 cm, hvis der er 10-14 m til modstående bygninger. (Smalle gader.)
  • 110 cm, hvis der er 14-25 m til modstående bygninger. (Brede gader.)
  • 130 cm, hvis der er over 25 m til modstående bygninger. (Meget brede gader eller pladser.)

På gårdsiden er de vejledende altandybder lidt større, nemlig:

  • 90 cm, hvis der er 8-10 m til modstående bygninger.
  • 110 cm, hvis der er 10-14 m til modstående bygninger.
  • 130 cm, hvis der er 14-25 m til modstående bygninger.
  • 150 cm, hvis der er over 25m til modstående bygninger.

Hvis der er under 8 m til modstående bygning, kan kommunen som udgangspunkt kun tillade opsætningen af franske eller spanske altaner med en maximal dybde på 30 cm.

Hvad angår længden på selve altanen, er den som udgangspunkt defineret af hvor mange vinduer der er på etagen under altanen. Dette sker for at begrænse forringelser af dagslys i den underliggende lejlighed.

Generelt skal altaner mod gaden dog have ensartede længder, mens de mod gården gerne må variere.

Ellers lyder de vejledende altanlængder sådan:

  • Hvis der er 2-3 vinduer til opholdsrum i underliggende lejlighed, må altanen dække over 1 af disse vinduer.
  • Hvis der er 4-7 vinduer til opholdsrum i underliggende lejlighed, må altanen dække over 2 af disse vinduer.
  • Hvis der er 8 eller flere vinduer til opholdsrum i underliggende lejlighed, må altanen dække over 3 af disse vinduer. (så længe de alle 3 ikke er på samme facade.)

Det skal dog pointeres at overnævnte kun gælder vinduer i opholdsrum og ikke f.eks. baderum. Vinduer til baderum tæller ikke med.

Hvornår kan der dispenseres fra kommunens standardstørrelser?

Udover de individuelle forhold som der tidligere er nævnt, er der også nogle andre faktorer, som gør at kommunen kan dispensere fra de vejledende størrelser.

Det gælder blandt andet:

  • Hvis der i forvejen er altaner på facaden, som er større end kommunens vejledende standardstørrelser, vil der som udgangspunkt kunne dispenseres fra reglen, for at facaden kan beholde et ensartet udtryk.
  • Hvis stueetagen er højere end 2,9 meter, kan altaner herover laves 20 cm dybere end i vejledningen, da dagslysforringelsen vil være mindre. Dog må den totale dybde ikke overstige 150 cm.
  • Hvis den modstående bygning har en irregulær facade, eller hvis der kommer meget sollys fra andre vinkler, man kommunen, skønsmæssigt fastsætte en anden altan-dybde.
  • I indhak i bygningshjørner, kan der kun tillades franske altaner, da en dybere altan vil begrænse dagslysforholdene for meget.
  • Altanens længde vil som udgangspunkt kunne forøges, hvis den gøres smallere, og den vil kunne gøres dybere, hvis den også gøres tilsvarende kortere. Dette tager dog afsæt i en helhedsvurdering.
  • Hvis vinduerne i den underliggende lejlighed har uens størrelser, kan dette have betydning for den tilladte altan-længde.

Herudover vil der muligvis kunne dispenseres fra altanens længde og størrelse ved en række forskellige forhold. Sammenlagte lejligheder, lejligheder der kun har et opholdsrum og lejligheder med meget specielle dagslysforhold kan alle danne grundlag for at der foretages en individuel vurdering. Her kan dagslyssituationen blive beregnet med et dagslysværktøj, der kan give en fornuftig indikation på forholdene.

Altaner i stueetagen

I københavns kommune er det overordnet tilladt at etablere altaner til lejligheder i stueetagen.

Altaner i stueetagen, kan som udgangspunkt have samme størrelse som altanerne over dem. Der er dog en række ting, der kan have indflydelse på helhedsvurderingen af projektet, og som kan have betydning for om man kan etablere altaner i stueetage, og om de bør laves mindre end øvrige altaner.

For at vurdere om der kan etableres altaner i stueetagen tager kommunen blandet andet stilling til:

  • Om der er en lokalplan, der begrænser eller gør det umuligt at etablere altaner i stueplanet. Der vil dog i visse tilfælde kunne dispenseres fra denne.
  • Om tilgængeligheden for brandvæsen, brugere, herunder handicappede forringes i gården eller på gadeniveau.
  • Om der er tilstrækkeligt med friareal, som ikke forringes væsentligt af altanen.
  • Om der i forvejen er altaner, eller vil blive etableret altaner andre steder på facaden.

Hvis der etableres altaner i stueplan, man man desuden tage højde for, at de ikke kan udgøre en sikkerhedsrisiko for f.eks. legende børn.

I forhold til størrelsen, må altanerne i stueplan ikke overstige overhængende altaner, heller ikke med en eventuel trappe.

Altaners udformning og materiale

Specielt når der er tale om altaner mod gaden, vil mange altaprojekter i København skulle leve op til nogle særlige krav hvad angår materialer og udformning.

En stålaltan passer ikke nødvendigvis til en flot dekoreret gadefacade i palæ-stil, så her giver det bedre mening at vælge beton, eller eventuelt fiberbeton.

En altanbund i fiberbeton kan også støbes med profiler og udsparringer som ligner facadens eksisterende ornamentik. Det kan for eksempel være gesims-bånd eller dekorationer omkring vinduer.

Flotte betonaltaner på mysundegade. Bekmærk hvordan altanens profilering imiterer ornamentikken omkring vinduerne.

På gårdfacader, derimod, er arkitekturen altid mere pragmatisk og ikke nær så pyntet som man ser på gadefacader, og her kan det give mere mening at vælge stålaltaner.

Konstruktionsmæssigt er det vigtigt at altanens ophængningsmetode er så enkel som muligt. Trækstænger, lisener og søjler skal for eksempel helst undgås.

Københavns kommune lægger også op til at værnet til altanen udføres på en let og minimalistisk måde, som gør at de kommer til at virke transparante. Det giver dels mulighed for mere kontakt mellem altanens brugere og folk der færdes i gaden, men det gør også at altanen ser mindre dominerende ud på facaden.

Herudover er det vigtigt at altandøre udføres på samme måde som de vinduer de erstatter. Hos Altana går vi altid efter at producere altandøre med samme sprosse-inddeling, dimensionering og symmetri som eksisterende vinduer.

Placering af altaner på Københavnske facader

Det har ret stor betydning for Københavns kommune hvordan altanerne placeres på bygningsfacaderne.

Bygningsfacader kan være meget forskelligartede afhængig af deres stil. De facader, vi ser oftest, er ejendomme fra omkring 1880-1930. I denne periode var gadefacader meget pyntede med forskellige vandrette og lodrette elementer, som gesimsbånd, karnapper, artikulerede vindueshuller og andet. Når en facade er inddelt efter sådan en logik, er det vigtigt ikke at ødelægge symmetrien og ordnen i facaden ved at placere altaner lidt tilfældigt.

Dette kan betyde at det vil være nødvendigt at placere altaner i samme lodrette søjle. Andre gange kan det betyde at en tilladelsen for et altan-projekt er betinget af at man lever op til symmetrien. Det vil sige at for at 2. sal til højre kan få altan, skal 2. sal til venstre også have en, så symmetrien bliver bibeholdt.

Kravene om symmetri kan man dog ofte dispensere fra, og nogle gange kan man placere altaner lidt mere frit på facaden, hvis blot man holder sig inden for en overordnet ramme.

På de mere minimalistiske eller funktionalistiske facader, som ofte er bygget i perioden 1930-1960, har man mindre ornamentik at skulle forholde sig til. Der vil dog stadig være nogle forhold som man skal leve op til i forhold til placeringen af altaner, så som rytmen i facaden og at altanerne er nogenlunde jævnt fordelte.

Kontakten mellem altanen og byens liv

I Københavns kommunes retningslinjer bliver der lagt et særligt fokus på samspillet mellem altan og gaderum. Når folk kan komme ud på deres altaner, vil de indirekte mødes folk der færdes i gaden, og dette hjælper til at understøtte gadens liv.

Af samme grund anbefaler Københavns kommune faktisk at værnet på altanen holdes transparent, og at man ikke benytter sig af læsejl og andre ting, der mindsker kontakten mellem altanen og gaden. Vores altan-værn er som udgangspunkt transparente, da de er opbygget med balustre, men mange altan-ejere vælger at opsætte et læsejl for ikke at blive generet af vind.

Den allerstørste kontakt mellem lejligheder og gadeliv foregår når altanen er monteret i stueetagen. Dette må dog ikke være til gene for færdslen i gade niveau.

Har du spørgsmål?

Vi har monteret rigtigt mage altaner i Københavns kommune, og ved af erfaring rigtigt meget om hvad der kan lade sig gøre i forhold til byggetilladelser.

Hvis du og din forening har et altan-projekt i tankerne, er i derfor mere end velkomne til at kontakte os hos Altana med jeres spørgsmål. Vi hjælper jer!