De
 
Vildeste Dygtigste Rådgivende Omsorgsfulde Problemløsende Vildeste
altannørder
Hvordan vælger man det rigtige altanfirma?
Altana artikel
Hvordan vælger man det rigtige altanfirma?

De sidste 10 år har borgere i København, Frederiksberg og landet øvrige større kommuner for alvor fået øjnene op for altaner og flere altanfirmaer har specialiseret sig i at udføre altanprojekter på byernes ældre ejendomme.

Måske du og dine naboer selv har fået interesse for at få monteret altaner til jeres lejligheder; men hvordan finder man egentligt det rigtige altanfirma?

Når man skal vælge det altanfirma der er bedst for ens egen forening skal man være opmærksom på ting som kvalitet, design, bæredygtighed, og frem for alt: kundetilfredshed!

Hvorfor skal man bruge et altanfirma?

Man kan i princippet godt få monteret altaner på en eksisterende ejendom uden at bruge et altanfirma, men det er ikke ret ofte at folk vælger denne løsning.

Man ville starte med at få en arkitekt til at projektere et altanprojekt og indhente byggetilladelse, en ingeniør til at lave beregningerne, et smedefirma og måske en betonleverandør samt en dørproducent til at producere delene og til sidst et tømrer eller murer firma (eller begge dele) til at stå for montagen.

Det lyder dog komplekst, når det er beskrevet på den måde, og det er faktisk ikke en overdrivelse! Oven i hatten skal alle disse uafhængige aktører koordineres individuelt, så alt går op i en højere enhed, og så kan processen blive ekstra besværlig (og måske dyrere end først beregnet) hvis ikke alle har erfaringer med altaner i forvejen.

Et altanfirma er ikke bare et almindeligt murer/tømrer firma. Altanas håndværkere er specialiserede altanmontører med både murer og tømrer baggrund. Vi har desuden næsten lige så mange kontoransatte som montører i firmaet, hvilket er nødvendigt for at tage hånd om projektering, myndighedsbehandling, planlægning, med mere.

Vælger man det rigtige altanfirma, er man derfor i gode hænder, og man kan med ro i maven lade dem om at styre altanprojektet sikkert i havn!

Altanfirmaet Altana's arbejdsplatform opstillet foran en ejendom i røde mursten hvor der er banket huller i murværket forud for montage af altaner.

Altanfirmaet skal være en troværdig rådgiver

Noget af det absolut vigtigste ved et altanfirma er deres rådgivning. Som bygherre skal man føle sig vejledt på en kompetent og fornuftig måde, hvor der bliver talt realistisk om muligheder. Hvad kan lade sig gøre og hvad kan ikke?

Det er ærgerligt hvis man får skruet forventningerne op til et altanprojekt, som man ikke kan få byggetilladelse til, men det er endnu mere ærgerligt hvis man ender med at få byggetilladelse til et altanprojekt, der måske ikke var helt gennemtænkt i forhold til æstetik eller tekniske udfordringer!

Det er også vigtigt at man tidligt i forløbet bliver gjort opmærksom på eventuelle merpriser, tillæg og gebyrer, og at der er taget højde for så meget som muligt allerede når der gives tilbud. I mange tilfælde vil der være ubekendte faktorer der kan ende med at fordyre projektet. Disse kan være svære altid at komme i forkøbet, men er de italesat?

Et godt tegn på at du får solid og ærlig rådgivning er, hvis altanfirmaet ikke kun foreslår fordyrende tiltag, men også fraråder dig noget de ellers kunne have skrevet en ekstraregning på.

Vælg et altanfirma med fokus på design og kvalitet

Betonaltaner med specialdesignet værn på flot ejendom.

Når der bliver monteret altaner på en ejendom, er der en god sandsynlighed for at de skal hænge der i minimum 50 år før de skal udskiftes. Det er derfor vigtigt at der er fokus på design og kvalitet.

De ejendomme som der bliver monteret flest altaner på i disse år er ofte opført i perioden mellem 1880-1930. Det betyder at bygningerne kan være opført i mange forskelligartede arkitektoniske stilarter inden for den strømning der var populær i tiden, nemlig historicismen.

Næsten alle disse bygninger er pyntede i en eller anden grad, eksempelvis med specielle vinduesindfatninger, gesimsbånd, pilastre, udsparinger, og nogle gange små statuetter med mere!

Med så fine bygningsfacader, ville det være en skam hvis nye altaner ender med at skæmme den flotte gamle bygning, og designet på altanerne skal derfor tilpasses bygningens arkitektur, så altanerne passer ind i stilen.

På mindre pyntede bygninger, samt på gårdfacaden kan mere standardiserede designs ofte fungere fint, men her er det også vigtigt at kvaliteten er i orden. Er der brugt solide, gedigne materialer, som er langtidsholdbare, og er altanen konstrueret på en sådan måde at den ikke bliver grim med tiden, og er nem at vedligeholde?

Miljø og bæredygtighed: Producerer altanfirmaet i Danmark?

Når man vælger det altanfirma der skal stå for udførelsen af et altanprojekt, er det vigtigere end nogensinde at man også tænker på miljø og bæredygtighed.

Kan man leve med at betonelementer, stålbunde og altandøre er produceret i østeuropa eller endnu længere væk efter lokale principper, der måske ikke tager højde for korrekt miljømæssig håndtering og arbejdsmiljø? Hvad med den lange lastbiltur til Danmark?

Selvom lande inden for EU som regel også efterlever en god standard, så ved vi i Altana hvad vi får når vi bestiller materialer hos danske producenter. Som udgangspunkt er alle vores døre, betonbunde og stålelementer produceret i Danmark. Det giver os god mulighed for selv at holde hånd i hanke med produktionen, og vi har et meget tæt forhold til vores leverandører, hvor vi ofte mødes ansigt til ansigt for at på slutproduktet lavet helt rigtigt.

Hvad siger andre? Vælg det bedst anmeldte altanfirma

En af de mest pålidelige måder at finde det bedste altanfirma, er selvfølgelig at læne sig op ad andres erfaringer. Hvad var naboejendommens oplevelse af deres altanprojekt? Har man venner og familie, der har fået altan for nyligt, og hvad synes de om altanfirmaet?

Herudover kan det være en god idé at tjekke anmeldelser online hos eksempelvis TrustPilot.

Hos Altana opfordrer vi alle tidligere kunder til at anmelde os og om at være hudløst ærlige omkring deres oplevelse. Både gode og mindre gode anmeldelser giver os en vigtig feedback i forhold til hvad vi har gjort rigtigt, og hvad vi skal forbedre.

Og ja – vi kan lige så godt sige det: Vi har også fået enkelte mindre gode anmeldelser, men dem tager vi med oprejst pande og som en motivation til at forbedre os. Og når det så er sagt, så er vi faktisk rigtigt stolte af vores gennemsnitlige karakter!

(Se Altanas TrustPilot side her.)

Prisen på altanprojektet er vigtigst for de fleste

Rosinen i pølseenden er prisen. Det er ikke nogen hemmelighed at langt de fleste vælger altanfirmaet der skal udføre deres altanprojekt efter den laveste pris, og det giver god mening.

Altana er ikke altid det billigste altanfirma, men vi synes alligevel selv (i al beskedenhed) at vi er de bedste!

Alle ved at pris og kvalitet hænger sammen, og selvom vi altid forsøger at presse prisen så meget i bund som muligt, er der ting som vi ikke ønsker at gå på kompromis med, som et højt designmæssigt niveau, en ærlig rådgivning hvor vi ikke holder skjulte meromkostninger tilbage, dansk produktion og en gedigen kvalitet.

Vi vil derfor på det stærkeste opfordre jer til grundigt at overveje alle disse ting, inden i vælger hvilket altanfirma der skal udføre jeres kommende altanprojekt.

Vi håber at denne artikel kan være en hjælp til at vælge det bedste altanfirma!

Brug for rådgivning om jeres altanprojekt? Kontakt Altana

Vi rigtigt gerne hjælpe jer videre i processen, enten ved blot at svare på spørgsmål, eller ved at tage en snak om et fremtidigt altanprojekt, eller udarbejde et tilbud. Også selvom i måske ender med at vælge et andet altanfirma.

Så tøv ikke med at kontakte os hos Altana!

Kontakt os