De
 
Vildeste Flinkeste Ærligste Jordnære Flittigste Vildeste
altannørder
Altanindretning
Altana artikel
Fem geniale måder at bruge din vinteraltan på

Kong Vinter har indtaget det danske land – og når vi er så heldige at have ham på besøg næsten halvdelen af året, giver det så overhovedet mening at have en altan? Absolut! – Siger vi hos Altana.

Vi har samlet fire fremragende grunde til, at en ny frostsprød altan bliver dit yndlingssted om vinteren, du kan nemlig:Indrette altan

…Forlænge udesæsonen med en terrassevarmer: I de kølige måneder før og efter den hårdeste vinter kan du sagtens stadig nyde kaffen og en bog på din altan, hvis du bevæbner dig med bløde puder, uldtæpper og installerer en terrassevarmer.

idéer vinter altan

…Skabe dit eget lysende winter wonderland: Den danske vinter kan være mørk og grå – men din altan skal være fuld af lys og grønt! For hold nu op, hvor kan udendørs lyskæder, LED-lanterner og -fakler give hygge, når du sidder i din lænestol med kaffen og kigger ud i vintermørket. Hvis du planter altanen til med stedsegrønne planter har du også altid noget grønt at hvile øjnene på, selvom bladene er faldet af træerne i resten af byen.
PS: Vinterhalvåret er jo fuld af fejringer, så giv den endelig gas med DIY-dekorationer på altanen til halloween, jul, fastelavn og påske – og husk at du på altanen har første parket til nytårsfyrværkeriet med dine gæster.

Jul på altanen

…Dyrke koldtvandsterapi på altanen: Lav din altan om til en nordisk wellness-oase med et rustikt koldtvandskar med isvand. Her kan du dyrke Hydroterapi, der øger blodcirkulationen i din vintertrætte krop, styrker immuniteten mod årstidens mange glubske vira og beroliger dit nervesystem og giver frisk energi.

…Nyde dit helt eget walk-in fryserum: Havde du pladsproblemer i julen, da to ænder, otte kilo kartofler og 78 øl og sodavand skulle opbevares? Ingen grund til panik, du har nu et perfekt tempereret kølerum lige ude for døren, hvor du kan opbevare varerne, når køleskabet bugner. Sæt dem gerne i f.eks. en flamingokasse fra Silvan, som skærmer mod hård frost.

Altanindretning
…Sætte krydderi på dit vinterliv:  Plant nogle hårdføre krydderurter som timian, rosmarin, purløg, oregano og citronmelisse på din altan. De har det fint i kulde og er perfekte til vinterens gryderetter eller det nykogte æg. Sørg dog for, at urterne står i en veldrænet jord, og dæk den gerne med granris eller blade før vinteren.

Krydderier på altanen