31.08.2021
Send os en besked og vi vender hurtigst muligt tilbage til dig.
Det kan være svært at gennemskue om tilbuddene på et altanprojekt reelt set er sammenlignelige – derfor har vi lavet en guide til at tjekke altantilbud, som kan spare bygherre for både penge og ærgrelser
Du har netop modtaget dem: Tilbuddene på altanprojektet – og dine øjne søger straks mod tallet nederst med de to streger under. Men kan du altid være sikker på, at tallet nederst på to tilbud kan sammenlignes med hinanden? – Det spurgte vi vores to salgskonsulenter Jesper Friis Rygaard og Thomas Dalkær om. De to erfarne herrer svarede med deres guide til, hvad du specifikt skal holde øje med i tilbuddet for at sikre, om priserne kan sammenlignes.
Er altan-produkterne ens i tilbuddene? Hvis du har fået tilbud på f.eks. en gård-altan er den så galvaniseret eller pulverlakeret? – Når du får et tilbud på en galvaniseret altan betyder det, at altanen har fået et beskyttende metallag, som giver den en levetid på ca. 30 år. Hvis du får et tilbud på en pulverlakeret altan, bør du sikre, at den allerede er galvaniseret indenunder og herefter pulverlakeret. Denne kombination giver som hovedregel en fordobling af altanens levetid.
Hvordan bliver altanen hængt op? Ophængningsmetoden betyder en del for prisen. Hvis I får et tilbud på altaner med synlige ophængningsmetoder, vil de være billigere, men ejendommens facade vil også skæmmes af stålophænget. Hvis altanen i stedet udføres med skjulte bæringer, så vær opmærksom på om leverandøren skal ind og tage gulvet op i lejlighederne – og om dette arbejde er inkluderet i tilbuddet? Eller om de skjulte bæringer udføres udefra? Tjek også at entreprenøren står indenfor de forventninger, de har til ophænget også efter, at ingeniørprojektet kommer.
Ejendommens forhold? Det er en god idé at tjekke om, tilbuddene tager højde for de praktiske forhold omkring ejendommen, f.eks. hvis der gives tilbud på gårdaltaner i en gård med en lille port. Her er det vigtigt, at bide mærke i om kraning af altaner, platform og materialer ind i gården er inkluderet i tilbuddene.
Hvordan ser betalingsplanen ud? Tjek tilbuddenes betalingsplan: Skal man lægge store beløb, før man får byggetilladelse? Eller kommer hovedparten af betalingen først, efter man går i gang? Det er også vigtigt for bygherre, at I sikrer jer, at der stilles sikkerhed ved underleverandørs eller entreprenørens konkurs f.eks. igennem Tryg Garanti.
Tilbudsgivers kreditværdighed? Det er naturligvis afgørende, at kunden får deres altanprojekt gennemført. Her kan det være rigtigt godt givet ud at tjekke tilbudsgivers regnskaber og kreditvurderinger. En nem måde er f.eks. at tjekke, om de har AAA eller AA-kreditvurdering, som gives til virksomheder med en særdeles god evne til at imødekomme betalingsforpligtelser.
Når du har tjekket op på, om de to tilbud er ens, kan du efterfølgende indhente de eventuelle ekstra priser fra én eller begge leverandører – og herefter har du to sammenlignelige tilbud.
31.08.2021
18.09.2021
30.09.2021