De
 
Vildeste Flinkeste Erfarene Flittigste Omsorgsfulde Vildeste
altannørder
Sådan sørger vi for maksimal sikkerhed på din nye altan
Altana artikel
Sådan sørger vi for maksimal sikkerhed på din nye altan

Du skal ikke være i tvivl om, at sikkerheden er omdrejningspunktet for hele altan-processen hos Altana – læs hvordan vi sikrer din altan her nedenfor…

Når det kommer til sikkerheden på din altan er intet overladt til tilfældigheder! Her nedenfor gennemgår vi de processer, hver eneste altan gennemgår fra start til slut, før du kan sætte cafémøblerne ud og åbne roséen.

Før starterklæring

Før projektet går i gang, vurderer en uafhængig certificeret statiker bygningens facade og konstruktion. Statikeren undersøger, om bygningen kan bære altaner, og hvilke ophængsprincipper der bedst sikrer, at altanerne opfylder alle krav.

Starterklæring

Når de indledende konstruktionsberegninger er udført, udsteder statikeren en starterklæring. Denne erklæring bekræfter, at det valgte ophængsprincip lever op til alle sikkerhedskrav og kan bruges til projektet.

Efter byggetilladelse

Når byggetilladelsen er på plads, begynder hovedprojektet. Her fastlægges de endelige ophængsprincipper, og vi samarbejder med eksterne ingeniører om at udføre grundige beregninger og kvalitetssikringer.

Under montering

Under monteringen bliver altanerne løbende kvalitetssikret af både montører, konstruktører og konstruktionstegnere. Vi tjekker, at håndværket, materialerne og bygningen lever op til tegningerne og de fastlagte standarder.

Sluterklæring

Når altanen er færdigmonteret, udarbejder den certificerede statiker en sluterklæring. Denne erklæring dokumenterer, at alt er udført som planlagt og lever op til alle gældende krav. Statikeren underskriver med sit personlige certifikat, hvilket er din garanti for sikkerheden.

Ibrugtagningstilladelse

Inden altanen kan tages i brug, gennemgår kommunen projektet og sikrer sig, at sluterklæringen er på plads. Omkring 10% af alle altanprojekter bliver også stikprøvekontrolleret, hvor kommunen tjekker, at både statikeren og vi har fuld kontrol over kvalitet og sikkerhed.

Ekstra sikkerhed

Vores altaner produceres i Danmark af certificerede smede, som bliver kvalitetssikret af både deres egen virksomhed og eksterne kontrollanter. Dette sikrer en høj kvalitet og pålidelighed i alle led af produktionen.

Sikkerhed som grundlag for altanprojektet

Sikkerhed er ikke blot en del af processen – det er fundamentet for hele vores tilgang til altanprojekter. Vi følger alle regler og krav nøje, så du kan være tryg ved din nye altan.