31.08.2021
Vil du have et tilbud på dit altan-projekt?
Der er ikke noget bedre end at kunne smide en bøf på grillen på de lange sommeraftener (eller man kan grille om vinteren), og hvis man bor i lejlighed og har adgang til altan, er det fristende at stille en grill op på den.
Men må man grille på altanen? Er der regler på området? Hvilke hensyn skal man tage til naboen? Og før det forskel om det er en kul, gas eller el-gril?
Ifølge loven er det som udgangspunkt tilladt at grille på altanen.
Der kan dog være specielle regler nedsat af lokale brandmyndigheder, eller din forening (ejer, andel eller lejerforening) kan have lavet specielle regler omkring grill, eller måske forbudt grill på altanen fuldstændigt. I visse tilfælde vil nogle typer af grill være tilladt, mens andre er forbudt.
Eksempelvis ryger en kulgril mere end en gasgril, og nogle foreninger vælger derfor kun at forbyde kulgrillen af hensyn til naboer.
Andre steder kan grill være forbudt på de enkelte beboeres altaner, men tilladt i fællesarealer som gårdrum, haver eller tagterrasser.
Hvis man er i tvivl om det er tilladt at grille på altanen, skal man først tage fat i sin forening. Spørg bestyrelsen direkte, for at være sikker på at få et klart svar.
Er man i foreningen i tvivl, kan det være at spørgsmålet skal tages op til en generalforsamling, så foreningen i fællesskab kan blive enige om et regelsæt.
Det er også vigtigt at man undersøger hos kommunen om der er konkrete forbud mod grill i det område du bor i. Det er også tidligere set at der er nedsat midlertidige forbud i tørkeperioder.
Ifølge “afbrændingsbekendtgørelsen“, som omfatter alle former for bål, levende lys og grill på privat grund, så er der en række regler der skal overholdes når man griller på sin altan.
Som hovedregel, må man ikke tænde åben ild inden for 15 meter af brændbare materialer. Altanen er dog en undtagelse, hvis man følger visse forholdsregler.
Helt overordnet er der nogle generelle regler, nemlig:
Mere konkret i forhold til grill på altan, gælder det at:
Selvom du har undersøgt hvad loven siger, og at det i foreningen er tilladt at grille, så tag lige en snak med din nabo.
Bor man i lejlighed, er man hele tiden ret tæt på sine naboer, og griller man på altanen, kan man ikke undgå at de vil kunne mærke røg og madlavningslugte hvis de selv bevæger sig ud på altanen.
Måske havde din nabo planlagt at tørre tøj på altanen eller at sidde ude og nyde solnedgangen den samme aften som du ønsker at grille. Det er derfor en god idé lige at afklare planerne på forhånd for at bevare det gode naboskab.
En endnu bedre idé kunne være at invitere naboen med til din grillaften!
Når du griller på altanen er det ret vigtigt at du placerer grillen korrekt.
Sørg for at den er i fornuftig afstand fra alt der er brændbart. Det kan være planter, træværk, læsejl og lignende.
Står grillen for tæt på altandørens vinduer, kan varmen faktisk også ret nemt få ruden til at sprænge! Så vær opmærksom på det.
Herudover skal du sørge for at grillen er længst muligt væk fra åbninger til din lejlighed, så du undgår at få røg indenfor. Røg fra alle grill-typer kan være farlig, hvis man indånder den for længe, da den indeholder kulilte.
Det giver lidt sig selv at grillen skal holdes ren. Man laver trods alt mad på den.
En ren og velholdt grill er dog også mindre brandfarlig en en beskidt grill. Fedt, der drypper ned i asken kan stå og brænde ret længe, og det sidste stykke brød som ingen ville spise, kan udvikle rigtigt meget røg, også efter at man tror at grillen er slukket.
Herudover skal man være opmærksom på sliddele. Er kuglegrillen blevet lidt løs i leddene, eller er bunden ved at ruste igennem? Hvis den falder fra hinanden mens den er fyldt af glødende kul, kan der opstå en farlig situation.
Det samme gælder en gasgrill. Her er det vigtigt at man holder øje med slangen og regulatoren og sørger for at de hele tiden er i fornuftig stand og ikke utætte.
Når du griller er røgen ubehagelig. Kommer den ind i din lejlighed, vil du længe kunne lugte den i gardiner og møbler.
Hvad der er værre, er dog kulilten, som følger med. Kulilte kan være helt lugtfri og usynlig, men det er farligt at indånde for meget.
Når man sidder og griller på altanen, bør kulilte ikke som sådan være et problem, men hvis altandøren står på klem, kan man risikere at de farlige gasser ophober sig i lejligheden.
Det er derfor meget vigtigt at man lufter grundigt ud, også efter at grillen er helt slukket.
Det kan også anbefales at have en røgalarm centralt i sin lejlighed, og sørge for at den har et friskt batteri.
De fleste elsker at grille og at spise grillmad på de lange, lune sommeraftener, og i sådan en situation har de færreste lyst til at tænke på hvad der egentligt kan gå galt.
Det er dog vigtigt at man overvejer en slagplan for eventuelle uheld og ulykker som eventuelt kunne opstå. Hvad vil man egentligt gøre, hvis man mister kontrollen over ilden eller hvis nogen brænder sig?
De fleste vil under normale omstændigheder kunne finde på en fornuftig handlingsplan, men når ulykken først er sket, kan det være svært at tænke klart.
Flere spørgsmål om altaner?
Har du andre spørgsmål om altaner? Så tøv ikke med at kontakte os. Så hjælper vi dig!
Kontakt os31.08.2021
18.09.2021
30.09.2021