31.08.2021
I Altana handler hvert projekt om altansikkerhed fra den spæde opstart til kunden kan sætte sig ud og nyde sin nye altan
Altansikkerhed? – Hvor meget går vi op i det, når vi planlægger et projekt? Svaret fra vores konstruktionstegner Tommy: – Sikkerheden er omdrejningspunktet for hele planlægningsprocessen. Han fortæller:
– Vores bygningskonstruktører og konstruktionstegner arbejder helt tæt sammen med en ekstern, uafhængig certificeret statiker – en certificeret statiker er en ingeniør, som er højt specialiseret i bærende konstruktioner og både beregner og kvalitetssikrer vores altanløsninger, så de overholder bygningsreglementet til punkt og prikke og altansikkerheden er helt i top.
Her er Tommys beskrivelse af sikkerhedsdelen undervejs i en altanproces:
Før starterklæring: En uafhængig certificeret statiker kigger på bygningen og facaden – kan den håndtere altaner? Og hvilke ophængsprincipper kan vi bruge, så vi sikrer os, at altanen overholder alle krav?
Starterklæring: Udstedes af den certificerede statiker, når et koncept for ophængsprincipper er udtænkt og de indledende konstruktionsberegninger er på plads.
Efter byggetilladelse: Her går hovedprojektet i gang, hvor Altana, i samarbejde med de eksterne ingeniører, lægger sig helt fast på ophængsprincipperne, regner det efter og laver kvalitetssikring på det, ligesom den eksterne ingeniør også kvalitetssikrer.
Altanen hænges op: Her kvalitetssikres altanerne undervejs af både montører, konstruktører og konstruktionstegner for at sikre, at håndværket, materialer og bygningen lever fuldstændigt op til tegningerne.
Sluterklæring: Udføres af certificeret statiker som sikrer, at det udførte projekt stemmer overens med det projekterede. Herefter skriver han under med sit personlige certifikat på, at projektet lever op til alle krav.
Ibrugtagningstilladelse: Her tjekker kommunen igennem, at der ligger en sluterklæring fra statikeren som står inde for, at altanen er sikker. Ca. 10% af alle altanprojekter bliver også stikprøve-kontrolleret. Ved stikprøven tjekker kommunen, at den certificerede statiker har kontrolleret, at alt statik er korrekt og at vi hos Altana har styr på kontrollen af vores montører og produktion.
Ekstra sikkerhedsbonus: Vores altaner er produceret i Danmark af certificerede smede, hvis arbejde kvalitetssikres af både deres egen virksomhed og eksterne kontrollanter.
31.08.2021
18.09.2021
30.09.2021